13. august 2010 

Jeg har længe tænkt, at mit liv var ca. 2 timer forsinket. Forstået på den måde at jeg som b-menneske synes, at alting sker 2 timer for tidligt. Når man står op kl. 6 om morgenen, passer det mig egentlig bedst at sove til kl. 8, og når min kollega er sulten kl. 12, så vil jeg hellere vente med at spise. Balladen er dog mest udpræget, når jeg ikke kan finde ud af at gå i seng om aftenen, fordi jeg liiiige, har en masse ideer, gøremål og energi. Derfor kommer jeg tit for sent i seng, og er bare så træt, når alarmen går kl. 6. Derfor burde døgnet rykkes 2 timer!

Ovenstående smøre skal bringe mig videre til dagens pointe: Mit liv er åbenbart ikke kun 2 timer forsinket, men nu også 1 helt år forsinket. Sidst jeg fik skrevet et egentlige ferieindlæg på bloggen var om sommerferien 2009, og lige nu sidder jeg midt i sommerferien 2010. Jeg har også først denne sommer fået tømt kameraet for billeder fra 2009. Jeg sidder på et tæppe i Ribeauville i Alcase, Frankrig. Jeg har udsigt til 3 borgruiner og vinmarker så langt øjet rækker. Tæerne er bare, solen skinner og over mig er storken en dejlig flyver, der har rede tæt på. Og ja, jeg har nu tid til et blogindlæg. Men nu ser vi hvornår det bliver færdigt, for laptoppen er gammel og holder ikke strøm særlig længe. De trådløse netforbindelser jeg kan finde, er desuden meget svage, så hvem ved hvornår dette kan læses online?

Hvis man ser lidt på mit rejsemønster, har der aldrig indgået en bilferie før. Vi plejer at flyve på ferier, og jeg vil hellere have 1-2 ekstra feriedage, end at sidde i en bil eller bus i op til 30 timer. Det er så meget spild af tid. Men i år skulle det så prøves. Aksel ville gerne til Normandiet, og det man skal se der, kræver næsten en bil. Jeg kiggede på et kort, og fandt ud af hvor langt der egentlig er, så ideen døde hurtigt. En kollega fortalte så om Alsace, der kun er ca. 10 timer væk. Det skulle jeg nok kunne leve med, så her er vi nu. Vi havde lige en skøn tv2-koncert og vængefællesspisning, så kunne vi komme af sted natten til en lørdag i august. Aksel endte med at køre indtil 200 km. fra grænsen til Frankrig, mens jeg bare lå og sov. Det var noget uretfærdig arbejdsfordeling, men jeg var jo heldig.

Vores første stop var Wissembourg, der ligger lige ved grænsen på den franske side. Her fandt vi via turistkontoret et B&B. Det lå lige ved ”gågaden”, men der var ingen skilte. Vi gik ind i den kagebutik der lå på adressen, og blev derfra ledt ind bagved, hvor den søde ældre dame viste os et fint og billigt værelse. Her skulle vi for første gang opdage, at man her kun taler fransk og tysk. Uha, det er ikke nemt. Jeg kan simpelthen ikke huske de tyske ord, og fransk kan jeg absolut intet af. Men vi klarer os da. Det er bare irriterende at man ikke kan udtrykke sig nuanceret, men kun sådan ”ja” og ”nej”. Wissembourg var en lille hyggelig by med mange flotte gamle huse. Et besøg værd.

Efter en god nats søvn kørte vi til Strasbourg. Vi havde hjemmefra fundet et lejlighedshotel med køkken. Det var rigtig fint. Der var køleskab, opvaskemskine, potter og pander. Det lå super centralt lige ved Kléberpladen, hvor der er et stort stoppested for sporvognene. De er lydløse og tjekkede, og byen fremstår i det hele taget moderne og effektiv. De lever selvfølgelig fedt af det latterlige rejsecirkus, som Europaparlamentet foretager hver måned.

Efter at have beskæftiget mig med menneskerettigheder og domme fra Menneskerettighedsdomstolene et helt år på studiet, var det et stort ønske for mig, at komme ind og se domstolen. Men ak, det kan man desværre kun i grupper, og kun når der kører en sag. Det gør der først igen til september. Det er for resten endnu engang Caroline Von Hannover sagen handler om, men på nettet ligger sagsdokumenterne kun på fransk, så jeg ved ikke lige hvad de paparazzier nu har udsat hende for? Det her er nok lidt internt, men hvis man har læst forfatningsret, er men lidt mere med ;-)

Strasbourg har en skøn katedral. Den er bygget i sandsten, og rigtig fantastisk. Der er en ubeskrivelig stemning inde i kirken, og udefra er den storslået og umulig at fange komplet med øjnene eller et kamera. Vi tændte selvfølgelig lys i kirken, og for mig handler det altid om godt helbred, og at jeg aldrig bliver syg igen. Jeg bliver lige rørt hver gang, for når al fornuft slipper op, er der kun troen og tilliden til at ”nogen/andre/Gud/skæbnen” klarer det for os.

Vi var også en del i ”petit France” der er et smukt smukt område i byen. Vi travede mange km. der, og så på de skæve gamle huse, blomsterkasserne og de smalle gader. Rigtig hyggeligt og smukt. Vi tog en guidet turbåd, og det var også en god oplevelse. Nu har vi været på ret mange storbyferier, og det er bare en god måde at se en by på. Strasbourgs centrum ligger på ø, så her er det jo helt perfekt med en sejlende rundvisning.

Maden i Alsace er noget for sig selv. Ikke lige noget for mig. Det der sure kål med kødklump og blege pølser, kan de godt beholde. Men vi har da fået udmærket mad hernede, det er bare ikke ligefrem lokale opskrift. Vores frokost består typisk af baguette med pålæg vi har købt undervejs. Det er en rigtig hyggelig måde at gøre det på. Vi har skam investeret i en rigtig ”campingkøletaske” med fryseelemter. Vi griner lidt af det, for vi er jo egentlig luksusdyr, der ikke er til camping osv. men her har vi altså set fordelen. Ja, man bliver vel også ældre, ha ha.

Jeg har nydt de sidste dage meget. Sommervejret er virkelig kommet, og det betyder bare rigtig meget for en solelsker som mig. Når vejret er som nu, kan jeg simpelthen foretage mig alt uden for. Lave mad, spise, hygge og endda sove udenfor. I weekenden hev vi madrassen ud på terrassen, og det var skønt at ligge der og se på stjernerne. Kl. 5 luskede jeg godt nok ind og sov videre, men det var mest pga. grædende babyer i nabolaget og begyndende trafik på vejen.

Jeg har endelig fået karakter fra min eksamen. Jeg var på forhånd ikke så godt tilfreds med min opgave, men det var jo kun forventeligt efter den arbejdsindsats og det forår, jeg har været igennem. Men mange år i statens tjeneste har nu alligevel hjulpet mig til at få 7 i forvaltningsret. Halvdelen af opgaven bestod af sagsbehandlingsspørgsmål, og det var lige mig. Så nu er jeg bare glad og lettet. Jeg er nu færdig med første del af jura på deltid. Det var ret vigtigt, fordi universitetet, siden jeg startede, har ændret studieordningen, og man først kan skifte over til den nye, når første del er afsluttet. Den gamle studieordning kan man kun komme til eksamen på et år endnu, så det ville være noget af et pres, at skulle op igen, når der ikke var uanet tid til at blive færdig. Jeg bliver nu flyttet til den nye studieordning, og det betyder, at jeg får tilført lidt ECTS-points, fordi man har ændret vægten af de forskellige fag. Nogle af de fag jeg allerede har bestået, får en højere værdi end da jeg i sin tid tog dem. Det er jo meget rart, for der skal stadig ”kun” 180 ECTS-points til en bachelor. Men anyway, der er stadig 2 dele mere á 1½ år, så jeg er jo ikke i nærheden af at kunne snuse til den del af livet. Min filosofi er stadig, at jeg tager lidt ad gangen, og kun så længe det er interessant, og kan hænge sammen med mit arbejde og mit øvrige liv. At læse ved siden af sit arbejde, er stadig rigtig hårdt arbejde, med mange afsavn og evig dårlig samvittighed.

Hvis man nu endelig havde noget tid i sit liv og kunne skrive et blogindlæg, hvad skulle det så handle om? Tjaa, jeg er jo nærmest blank. Jeg synes ellers altid jeg har så meget på hjerte (hvorfor hedder det egentlig ikke hjertet, det lyder bedre?).

Jeg havde et noget hektisk forår. Min mors situation gjorde det ikke meget bedre. Jeg har så ondt af hende, og har evig dårlig samvittighed. Hun sidder bare der, og jeg ville så gerne gøre en masse for hende. Det er bare som om, jeg slet ikke kan tage mig sammen. Jeg føler mig doven og uduelig, og får så endnu dårligere samvittighed. For helt ærlig, min mor bor på plejehjem med rigtig gamle mennesker, og jeg farer rundt herude i livet, og kan jo i princippet det hele.

Der var jo også lige noget med et jurastudium og en eksamen. Jeg var i det forgangne semester ikke særlig aktiv eller engageret, for jeg magtede det simpelthen ikke. Jeg var så stresset, og havde så meget om ørerne, at jeg ikke kunne hænge sammen. Virkelig usundt. Jeg ved det godt. Eksamen var den 4. juni 2010, og jeg kender endnu ikke resultatet. Jeg har lige nu ingen ide om, hvordan det gik, og kan dårlig huske opgaven eller noget fra faget. Den første uge efter eksamen, levede jeg på en svævende sky. Jeg følte mig i den grad lettet og befriet. Jeg fik også kommentarer om, hvor glad jeg virkede. Det er virkelig også rart ikke at have det studie hængende over hovedet. Jeg glæder mig hver dag over ikke at have dårlig samvittighed overfor en stak bøger. Fedt bare at koncentrere sig om arbejdet, hus, have, venner og familie.

Jeg nyder også at læse bøger igen. Da vi i januar var i Egypten, læste jeg Sara Blædels Hævnens Gudinde. Den var rigtig god, og jeg var godt underholdt. Nu holdt den jo ikke en uge, og jeg kastede mig derefter over Jo Nesbøls Flagermusmanden. Det er første bind i hans serie om en norsk politimand. Jeg nåede ikke at blive færdig med bogen før her for en lille måned siden. Det er nok medvirkende til, at jeg ikke var helt så vild med bogen. Der var simpelthen for længe imellem at jeg læste i den, at jeg lidt glemte, hvad der var sket tidligere. Desuden var bogen nok lige gammel nok til mig. Den foregik fx før mobilens tid. Nå, men på et tidspunkt vil jeg da nok læse de andre bøger i serien, og der kommer jo stadig nye til, så på et eller andet tidspunkt får jeg vel indhentet forfatteren. Lige nu læser jeg Jette Kaarsbøls Din Næstes Hus. Den er ok skrevet, men jeg sidder tit med en fornemmelse af, at der er noget jeg ikke har forstået eller læst mellem linierne. Jeg var ret vild med hendes debutroman Den Lukkede Bog, som jeg læste mens jeg var sygemeldt i 2004. Faktisk gik jeg og læste på gangene om natten på Riget. En kombination af, at jeg skulle røre mig efter operationen, er b-menneske og ikke rigtig kunne sove om natten. Jeg bliver færdig med bogen en af de næste dage, og skal så i gang med Camilla Läckbergs Havfruen. Jeg har læst alle de andre bøger i serien, og glæder mig meget til denne her. Jeg er jo ret vild med de svenske krimier, men kan også godt mærke, at det er rart at læse noget andet ind imellem. Jeg var på bogudsalg i vinter, og har udover de nævnte, 8 andre bøger jeg gerne vil læse. Så må man jo bare håbe, at der bliver tid til det her i sommer.

Så fik jeg da vist fyldt en lille side alligevel, og løbet bloggen i gang igen.

Jeg må erkende, at rejsen i USA lige nu er ret langt væk. Så den sidste del af rejsebeskrivelsen kommer ikke lige på bloggen. Faktisk har jeg ikke engang fået tømt kameraet endnu. I det hele taget er der bare en masse ting, der hænger i mit liv lige nu. Derfor har der også været ret stille her på bloggen.

Hvor pokker skal jeg starte. Jo, det vigtigste og værste først: Min mor er syg. Hun er hårdt ramt efter en blodprop i hjernen, og har nu snart været indlagt i 2 måneder. Det er så sørgeligt, at jeg snart ikke har ord for det mere. Det er så uretfærdigt, at skæbnen endnu engang langer ud efter os. Min mor bliver aldrig sig selv igen, og ud over at jeg har så forfærdeligt ondt af hende, er det jo også en sorg. For jeg har mistet den mor jeg kendte, og hun kommer aldrig tilbage. Hun har ændret personlighed, og vores forhold er for altid forandret. Desuden er der en masse praktiske ting og tanker, der skal tages hensyn til.

En lille uge efter min mor blev syg, var jeg til eksamen på jura. Jeg kunne selvfølgelig slet ikke koncentrere mig om læsningen op til, og jeg fatter slet ikke hvordan jeg kom igennem den eksamen og den efterfølgende. Men det gjorde jeg, og jeg bestod dem begge med gennemsnitskarakterer. Egentlig var det jo slet ikke vigtigt med de eksamener lige der, men jeg kunne jo lige så godt gøre forsøget. Forleden skrev en veninde til mig, at hun syntes jeg var sej, og at hun ikke forstår, jeg kan klare så mange ulykker i livet. Det bevæger mig meget, at nogen tænker sådan om mig. Selv synes jeg jo bare, at jeg spræller i nettet, og kører ren overlevelse.

For det koster jo at blive ramt igen og igen. Jeg var begyndt at føle, at min egen kræftsygdom her snart 6 år efter var rigtig meget på afstand. Nu kom det med min mor så, og det er som om, vi bare aldrig kan få lov at ånde lettet op.

Oveni det hele slås vi med nogle dumme ting. Jeg ville gerne skrive nærmere om dem, men det kan jeg ikke endnu.

Jeg er startet på 4. semester på mit deltidsstudie. Egentlig skulle jeg nok have holdt en pause og have passet på min mor og mig selv. Men studieordningen er lavet om, så jeg skal være færdig med 1. del af studiet inden for en tidshorisont. Måske havde jeg et år mere at løbe på, men nu skulle jeg gerne afslutte den til sommer. Desuden er faget forvaltningsret, som jeg meget gerne skulle have det væsentligt lettere og bedre med end andre fag, efter mange år i statens tjeneste. Uha, faktisk har jeg lige haft kobberbryllup med bror stat, og det er da egentlig meget godt klaret, når man kun er 33 år (eller er det mere patetisk?). Heldigvis har jeg fordelt min tid over 3 arbejdspladser på 3 ministerområder, og så er det vel ikke så slemt.

Jeg kom da helt i godt humør af at skrive lidt herinde igen. Måske er det det, der skal til :-)

I dag er en god dag. Jeg har set meget frem til denne dag, hvor begge mine eksamener på universitetet er overstået. De var begge skriftlige, og den sidste var i går. Jeg var ikke tilfreds, og troede helt sikkert, jeg var dumpet, da jeg rejste mig. Jeg syntes, jeg havde skrevet en masse vrøvl, og var rigtig ked af det. Bagefter talte jeg med mine medstuderende, og mange havde skrevet det samme (vrøvl?) som mig. Det hjalp lidt på humøret. Efterfølgende spiste jeg pizza med den søde læsegruppe, og det hjalp endnu mere. Der blev jeg nærmest overbevist om, at jeg måske eventuelt kunne være bestået. I dag er jeg lidt tilbage ved følelsen af, at det gik skidt, så det vil nok bølge lidt frem og tilbage, indtil jeg kender resultatet. Jeg havde bare håbet på den store forløsning, hvor jeg med god samvittighed kunne holde fri, og pakke bøger og noter væk. Men nej, det tør jeg ikke nu, for hvis nu… Der er reeksamen i februar, men det kan jeg ikke holde ud at tænke på. 4 timer mere med det dumme fag. Det gider jeg bare ikke. Heldigvis er der kommet resultat af den første eksamen. Jeg fik 4 (svarende til 7 på den gamle skala), og jeg er godt tilfreds. Det er jo dejligt, nu at kunne lægge det bag sig. Næste semester starter 1. februar, og faget er forfatningsret. Det løber over 2 semestre, og der er først eksamen i januar 2010.

Nu hvor alt det her eksamenslæsning forhåbentlig er overstået, har jeg set frem til en masse dejlige ting. Blandt andet skal der jo skrives lidt mere her på bloggen. Så må vi jo bare håbe, jeg kan finde på noget fornuftigt at skrive.

Til jul var jeg ellers heldig. Jeg har vundet et armbånd til kr. 4.000, og vil ned til guldsmeden i denne uge og se det. Det er noget med nogle led, man selv kan sammensætte til sit personlige smykke. Jeg er egentlig ikke så meget til armbånd, og jeg håber, jeg kan få lov at vælge noget andet. Men det finder jeg ud af i morgen.

Desuden skal jeg læse noget skønlitteratur. Det glæder jeg mig rigtig meget til. Jeg fik en del bøger til min fødselsdag i august og lidt i julegave også, men jeg har ikke haft tid til at læse dem. Lige nu står den på Blekingegadebanden. Den kommer jo som film her i foråret, men jeg er lidt i tvivl om, om jeg får tygget mig gennem begge bind inden da. Synes altså den er lidt langtrukken. Desuden står der en Camilla Läckberg krimi, og kigger på mig i reolen. Det er den nyeste (Mord og mandelduft), og jeg glæder mig til at høre nyt om Erica og Fjällbacka. I reolen venter også Hanne Vibeke Holsts Dronningeofret. Den glæder jeg mig også rigtig meget til at læse. De 2 første bøger i triologien var gode og velskrevne. Da Kronprinsessen kom, arbejdede jeg selv i et departement, og det var tydeligt, at Hanne Vibeke Holst reseacher meget og havde interviewet mange politikere og folk i centraladministrationen. Oplysningerne fremstod korrekt og troværdigt. At man jo så også kunne genkende mange af karaktererne, gjorde det bare til endnu bedre læsning. Det sjove er dog, at svenskerne har det på samme måde med deres politikere. De synes også, de kan genkende dem i bøgerne. Meeen, det holder da ikke. Det er jo Ritt, Elsebeth, Margrethe, Lotte, Hans mv. det handler om. Ikke nogen der hedder Göran eller Lina. Jeg glæder mig også rigtig rigtig meget til at læse Liza Marklunds En plads i solen. Jeg elsker simpelthen de bøger om Annika Bengtzon. Især de sidste bøger fra og med Røde Ulv har været rigtig rigtig gode. Jeg kan næsten ikke vente med, at finde ud af hvad der videre sker. Forleden så jeg det meste af filmatiseringen af Paradiset. Jeg havde helt glemt, hvordan Annika og Thomas mødte hinanden, men det fik jeg så lige genopfrisket (han arbejdede ved kommunen, og var gift i forvejen). Jeg har som det ses, mange sider foran mig. Det er da heller ikke realistisk, at jeg når at læse det hele i denne semesterpause. Ikke mindst set i lyset af min bekymring for gårsdagens eksamen.

Så blev julen overstået. Vi har seriøst familiejulet siden den 22. december med dagligt indtag af brun sovs og ris a la mande. I dag er manden så taget på arbejde, men kun i under 2 døgn. Imellemtiden er jeg så gået i eksamenssymbiose. Der er kontant afregning i 4 timer den 8. januar, og igen den 19. januar.

Inden januar rammer, er der dog lige et nytår, der skal fejres i gode venners lag. Det eneste vi skal stå få, er en velkomstdrink. Så jeg kunne virkelig godt bruge en god opskrift. Any one?

For resten fik jeg gode julegaver. Blandet andet bøger, Beezzerwizzer og undertøj. Jo det var et godt år. Jeg formåede også at spise mig til mandelgaven ved hele 2 julearrangementer. Så lidt heldig har jeg da været. Eller faktisk har jeg været meget heldig, for min ihærdighed her i december med at deltage i diverse konkurrencer gjorde, at jeg vandt et armbånd til kr. 4.000. Jeg aner ikke helt, hvad det er for noget, men jeg må jo ned til guldsmeden og se på det. Måske kan det også veksles til noget andet?

Nu er det så småt ved at være tid til at se frem mod 2009. Jeg glæder mig til det. Der venter store ting for mig i det nye år. Først og fremmest bliver huset færdig, og vi kan for altid forlade hullet her. Dernæste kan jeg se frem til efter 4,5 år at stopper med min cancermedicin. Det bliver bare så stort. Jeg glæder mig helt vildt til at opleve min krop uden det stads. Tænk hvis træthed, smerter, vægtøgning og de andre gener forsvinder? Eller bare næsten. Jeg kan dårlig tro på det. 2009 bringer os nok også til USA i forsommeren. Det bliver rigtig spændende. Året har jo også en masse arbejde med sig, ikke mindst med studiet, som det er min plan at fortsætte med.

Vær velkommen 2009!

Jeg har besluttet, at dette indlæg ikke skal handle om, hvor travlt jeg har, og en masse undskyldninger for ikke at have skrevet i 100 år. Så egentlig skal dette indlæg jo starte, hvor jeg slap i sommer. Min hukommelse er ikke den bedste (længe leve kemohjerne), så det bliver i korte træk.

Sommerferien startede med Langelandsfestivalen, men det har vi vist trampet rundt i. Jeg kan dog lige nævnte, at min telefon døde efter vandturen, men at jeg nu endelig er mobil igen. Også hvad angår sms og ørebøf (den slags kræver en kode, og hvor var den lige her 2 år efter anskaffelsen?).

Derefter gik turen til Bornholm. Den dag vi kom, var der så meget uvejr, at hurtigfærgen ikke sejlede. Resten af ugen var vejrmæssigt en noget blandet fornøjelse. Men desværre var det ikke alt for godt. Vi grillede en enkelt dag, men spiste indenfor. Vi boede i Sorthat/Muleby mellem Hasle og Rønne på nordvestsiden af øen. Derfra var vi på forskellige ture. Ikke så mange som sidste år, hvor vi jo nåede at se en hel del af øen. Denne gang blev det til vandring ved Helligdomsklipperne, aftenbesøg ved Hammershus, rundkirke og Bornholms Kunstmuseum. Sidstnævnte var en god oplevelse. De har ikke vildt meget kunst, men da vi var der, var der særudstilling af året pressefoto. Sådan noget er altid en stor oplevelse. Desuden blev det til en del km. i den lille bitte bil. En aften spiste vi på Brøddan i Gudhjem. Restauranten ligger smukt med flot udsigt ud over havet. Konceptet er buffet, men vi var uheldige, for maden var ikke noget at skrive hjem om. Den var kedelig, halvkold, og alt for tit og længe var fade og skåle tomme. Det er ikke i orden, når turistsæsonen endnu ikke er slut. Men måske var det netop problemet, for Aksel spiste der i vinter, og han fik virkelig god mad. En anden aften spiste vi på Svaneke Bryghus. Det var en helt anden oplevelse. Mad og vin var SÅ lækker. Hmm, det var en god oplevelse. Senere på aftenen var der fadøl og livemusik på havnen, så det var virkelig en vellykket aften. Årets ferie talte også en tur til Christiansø. Det var min første tur til øen, og heldigvis var det også den dag i hele ferien, hvor vejret var aller bedst. Det var en stor oplevelse at se øen, og ikke mindst høre dens historie. Til jeres store overraskelse, har jeg ikke fået billederne fra ferien overført til computeren….men måske vil der en dag komme billeder i dette indlæg.

Vel hjemme i det lille hus, havde vi set frem til dejlige dage i haven, på stranden, i kajakken eller andet dejligt. Men ak, igen et år hvor det meste af ferien regnede væk. Ikke en eneste gang, spise vi udenfor. Det var virkelig trist. I weekenden var vi til familiefest i Ebeltoft. Vi boede på Hotel Ebeltoft Strand, og det var virkelig et dejligt sted. Der fik jeg også sommerens eneste svømmetur. Men det var nu ikke, fordi der var høj sol og kolde drinks. Det var efter en løbetur, hvor jeg gik i med sveden drivende. Den blev hurtigt afløst af myrepatter! Egentlig skulle vi også have været i Djurs Sommerland. Det havde jeg set meget frem til, men det blev altså ikke til noget desværre. Jeg var i mange år i sommerland hvert år. Faktisk synes jeg, det er meget sjovere som voksen. Så næste år må jeg insistere.

Den sidste uges ferie kom der endnu mere regn. Jeg var seriøst inde og lede efter billige rejser. Vi kunne nok også godt være kommet af sted, men Aksel er desværre ikke så meget til små græske øer med badestrande og drinks. Vi overvejede også at tage bilen og køre sydpå. Men vi havde alligevel kun en uge, så den ide blev heller ikke til noget. Så sov vi i stedet en hel masse og gik i biografen. Desuden blev ferien brugt på at holde formen ved lige og ligefrem forbedre den. Jeg havde eller givet mig selv lov til ikke at træne og til gengæld spise is i ferien. Men hvem gider spise is i 17 C og regn? Så i stedet blev der løbet og trænet, og ferien kostede ikke ekstra kg. For resten har jeg fået målt min fedtprocent igen. På 3 måneder, er den faldet med 37 pct. Jeg har kun tabt ca. 4 kg, men fedtprocenten er altså faldet voldsomt. Jeg er rigtig stolt….og kan nu tage mine cowboybukser af uden at åbne dem.

Da jeg vendte tilbage til jobbet, var det som om jeg ikke rigtig kunne komme i gang igen. Ikke bare den der feriesløvhed, men jeg følte mig bare ret modløs. Følte også jeg havde så meget om ørerne, at jeg var ved at miste overblikket. Nu går det meget bedre.

Jeg er jo startet på jura på deltid ved SDU. Det er rigtig fedt. Undervisningen er de fleste lørdage og også engang imellem fredag aften. Der er meget at læse, og det er da hårdt, men rigtig spændende. Min udfordring er, at det er underligt pludseligt at skulle dele sit professionelle hjerte mellem studie og arbejde. Før var der kun arbejdet og afdelingen i mine tanker, men nu er der også studiet. Der er lidt svært at acceptere.

September bød også på Stafet For Livet i Svendborg. Det var en rigtig stor oplevelse. Stafetten var til fordel for Kræftens Bekæmpelse og foregik over 24 timer, som symbol på, at kræftpatienter kæmper hele døgnet. Vi startede stafetten med en såkaldt fighterrunde for tidligere og nuværende kræftpatienter, og da mørket faldt på, var der en flot lysceremoni, til minde om dem der tabte kampen, og dem der stadig kæmper. Hele dagen var der god underholdning på pladsen, og vi endte med at indsamle over kr. 40.000 til den gode sag. Jeg havde selv fornøjelsen af at gå på banen om natten, og da solen stod op. Det var virkelig specielt og en stop oplevelse.

Vi skal flytte ud af det lille hus her 1/10, og det er der nogenlunde styr på. Vi har lejet et lille hus ude på landet. Det var virkelig klamt, men efter mange timers rengøring mv. tror jeg nu på, at det nok skal gå. Det er jo forhåbentlig max et halvt år, vi skal bor der. De ting der skal til opmagasinering er kørt af sted, og det vi derudover ikke skal bruge derude, er pakket i flyttekasser og stablet i et lille rum ude i huset. Så der bliver ikke meget at flytte på søndag. Aksel og fætter Martin har virkelig gjort et stort arbejde, men jeg bare har været på arbejde, trænet eller læst.

Alt er ok. Jeg har bare haft alt for travlt til at få skrevet på bloggen. Mine gode intensioner druknede i sommerregn, arbejde, studiestart og Stafet for Livet. Jeg har en masse gode blogindlæg i mit hjerne, som forhåbentlig en dag kommer herind.

I ventetiden kan I jo læse lidt om mit hjertebarn i denne tid: Stafet for livet

I dag kom en besked, jeg havde ventet længe på. Den kom lidt på en ”forkert måde”, men alligevel. Efter sommerferien skal jeg nemlig læse jura på deltid på universitetet. Det er jeg rigtig glad for, og meget lettet over, at jeg kom ind. Da jeg søgte, var jeg egentlig ret rolig, men som tiden gik, og jeg ikke hørt noget, blev jeg mere og mere utryg. Det resulterede i lidt tåre og indre kaos. Men nogle gange er det måske også meget godt, at blive rystet lidt i troen. Jeg har lavet en aftale med min arbejdsgiver, om at kunne læse en dag om ugen. De betaler også deltagergebyr og bøger. Ironisk nok var det på den baggrund, jeg fik besked om, at jeg er inde. Der kom nemlig en regning til min arbejdsgiver! Når nu uni kræver penge op, så må man vel forvente, at jeg er optaget?

Jeg er bare rigtig glad og lettet. Men også meget nervøs, og bange for jeg ikke kan klare det. Mit udgangspunkt er, at jeg ikke kan, for så kan man jo kun blive overrasket. Jeg er så bange for, at jeg ikke kan administrere min tid, og så er jeg bange for, at min kemohjerne forhindrer mig i, at kunne huske. Jeg tør slet ikke at tænke på, at jeg kan fuldføre studiet. Vi starter op med familieret, så i det mindste når jeg da at lære om arv, skilsmisse, særeje osv. J

I weekenden skal vi ud og se et sommerhus, vi muligvis kan leje i vinter, hvor vi jo er husvilde. Derefter skal vi passe barn til søndag. Det bliver sikkert hyggeligt. Vi har talt om at tage til Egeskov. Det vil hun sikkert elske.

Hmm, måske burde man fejre dagens glade nyhed. Vi skal i banken i dag og underskrive lånet på 2 mio. Når man pludselig skylder så mange penge, kan man vel dårlig tillade sig at fejre…eller hvad? Måske en lille bitte smule? Måske er der nogen, som inviterer en ud at spise, eller synes, man skal have et par nye sko?