Jeg kan ikke helt huske, om jeg har fortalt, at manden lovede mig en gave, den dag jeg kunne løbe 5 km. I betragtning af at jeg kun kunne løbe 1 minut ad gangen, da jeg startede, virkede der ret uoverskueligt. Men masser af løb og noget der efterhånden kan kaldes at være i form, har givet pote. For en uge siden løb jeg for første gang mere end 5 km. Det var ikke i en prangende tid, men jeg gjorde det! For erfarende løbere lyder alt det her jo nok latterligt og som småtterier, men for mig, var det ret stort. Eneste problem med at nå sine mål er, at man jo så igen og igen (3 gange om ugen), skal gentage bedriften, og vel også på et tidspunkt tænke på at sætte nye mål. Men foreløbig arbejder jeg lige lidt på at kunne løbe flere minutter i træk. Rekorden er 19. Nå, men mine anstrengelser blev altså belønnet. Jeg fik skam hele 2 gaver, af min søde mand. Det var et hus fra Trip Trap, jeg havde ønsket mig. Vi har lavet en lille samling huse fra steder, der har betydet noget for os i vores liv. Her kan nævnes Ebeltoft Rådhus (fordi Aksel er født der) og aviskiosken ved Nørreport, fordi jeg passerede den hver dag i mange år. I den anden pakke var der håndvægte. Det var efterhånden blevet træls at stå der og løfte mælkekartoner (og nej, letmælk vejer ikke mindre!), så det var skam også et ønske, der blev opfyldt.

Det har været en stille uge på jobbet, og jeg har virkelig fået flyttet nogle bunker. Skønt.

I går fik jeg endelig min lille bitte bil tilbage. Som en ekstra bonus, havde de efterset bilen og GJORT DEN REN INDE OG UDE. Det var da fantastisk at komme ind i en bil uden krummer, jord, støv og døde fluer. Løse papirer, pixibøger og vandeflasker var pænt samlet et sted, og det var jo en fornøjelse at få sådan en vogn hjem.

Bagefter var det ned i byen og hente den tidligere omtalte pakke. Der var mod forventning ret øde på posthuset, så det gik nemt. Jeg nævnte det der med, at posten ikke havde ringet på. Damen ved kassen virkede lidt stram i betrækket, men manden der sad ved den næste kasse (og ikke havde kunder) blandede sig i samtalen, og gav mig ret i, at det var vildt irriterende. Hæ hæ, selv Post Danmarks egne medarbejdere bliver af og til snydt for pakker, og er trætte af det. Jeg nævnte, at postmanden måske slet ikke havde gidet at tage pakken med på cyklen, men bare havde skrevet sedlen hjemmefra og smidt den i postkassen. Damen argumenterede med, at det skam ikke var det almindelige postbud, der kom med pakker. Det var et pakkebud. Nå, men han har så heller ikke ringet på, og det er da morsomt, at sedlen så lå sammen med vores breve. Det kunne hun jo ikke sige så meget til. Det endte med at hun ville tage en kopi af pakkesedlen, og skrive at jeg klagede over, posten ikke ringede på. Fint. Så håber vi det hjælper en anden gang. Det bedste var næsten, at hendes kollega ved siden af gav mig ret i alt, og selv øffede over den ringe service.

Bagefter var der shopping. Man skal nemlig til 30-års fødselsdag i morgen. Der blev også shoppet en enkelt skokasse. Der var nemlig 25 %, og så koster det jo næsten ikke noget. Jeg fik vist aldrig vist billeder af de der kasser. De kommer jer. Jeg forestiller mig, de skal stå under trappen i vores nye hus.

Jeg skal være den første til at undskylde mit lange fravær her på bloggen. Jeg skriver jo mest her for min egen skyld, men jeg kan jo også godt se, at der ind imellem er nogen af jer derude, der læser med....eller i al fald forvilder sig herind.

Med min kemohjerne kan det være svært at huske, hvad jeg har oplevet siden sidst. Men jeg ved da, at det er blevet sommer. Hurra. Her i landet har vi efterhånden kun 2 årstider: Efterår og sommer. Det er som om de andre 2 er afskaffet. Men jeg nyder det fantastiske vejr. Skønt med sandaler og nederdel. Hvis bare vejret er, mindst som det er nu indtil midt i september, så skal jeg nok lade være med at brokke mig....eller ja jeg finder jo nok på noget at øffe over :-)

I sidste uge var det jo heligdag. Skønt. Desværre gik min dag med at gøre rent. Fredag var jeg alene på job. Det betød ro, og en del arbejde fra hånden. Dagen fortsatte med et besøg i Ikea Tåstrup. Skøøønt sted for en kvinde med sit shoppinggen på rette sted. Især når hun måske snart får et helt nyt hus, at putte svensker møbler ind i. Lidt mere om det senere.

Lørdag var vi jo til Høje Bøge. Det var en god og hyggelig dag men sol og musik. Mange var der for oplevelsens skyld og holdt skovtur, men jeg nød nu altså musikken. Anne Linnet var super fed. Synd der ikke var flere, der sang og dansede med.

I denne uge er den søde mand hjemme. Han har skiftet bordplade i køkken og ordnet vinduer. Han er bare sej. I dag har jeg fri. Lidt skal man vel have for at have været på arbejde i fredags :-). Vi skal i banken og tale hus. Alt ved huset er næsten på plads, og nu skal vi så lige tale med banken igen. Men jeg tror måske, vi kan sige ja til huset inden længe. Spændende. Vi vil også gerne snart videre herfra. Naboen, hvis hus er nøjagtig magen tl vores, sætter sit hus til salg i dag. Vores hus er noget pænere end deres (nyt badeværelse fx) så nu tror jeg, vi bare sætter det her til salg også. Køberne skal jo findes i samme gruppe, og der mener vi, at vi står stærkest.

Jeg synes, der er lidt stress på pt. Der er så meget at lave på arbejdet, og jeg hader bare fornemmelsen af, at noget smutter mellem fingerne på en, fordi man ikke opdager fejl, eller får gjort noget ved dem. Nu omorganiserer vi afdelingen lidt, og får flere kolleger. Det glæder jeg mig til.

Forleden var jeg til noget møde i København. Benyttede lejligheden til at spise frokost med en tidl. kollega, og besøge den gamle afdelingen. Men meget er virkelig forandret, og jeg føler ikke rigtig noget for det sted mere. Ok at være der, men også ok at lukke den bog.

Der var fødselsdag her i huset i weekenden. Det var ikke mig, men ham den anden. Han er nu hele 32 år. Tillykke.

Det der med alder er noget underligt noget. Fx er jeg vist efterhånden ved at være rigtig voksen. Forleden bad jeg en fremmed dreng samle sit slikpapir op fra gaden og smide det i skraldespanden. Han svarede: "selvfølgelig, undskyld". Ja det sagde han faktisk. Ikke "fuck dig" eller "bland dig udenom". Måske var han en meget velopdragen dreng. Eller måske udstråler jeg virkelig voksenhed og autoritet.

Jeg var på udsalg i går. Først i den virkelige verden, og derefter på nettet. Efter arbejde var jeg til optiker. Godt nok er man over 30, men jeg var da ikke blevet mere blind det sidste år. Så besøget var hurtigt overstået, og der var tid til shopping. Svendborg har mest kædebutikker, men de har også Bachs (de har også en internetbutik), der har alle de der sjove og skønne dimser, man slet ikke vidste fandtes. Og så har de skokasser fra Nomess. Og der var 25 % på dem i går. Så der kom et par stykker med hjem til husstanden. Jeg har en del sko, og den nuværende opbevaringsform er ikke optimal. Så nu vil jeg gerne opbygge min egen skoreol. Her ville jeg gerne have indsat et foto af skokasserne, men det kan jeg så ikke finde ud af. Til gengæld lykkedes det mig at slette et helt indlæg, da jeg prøvede.

I aftes var jeg så til bogudsalg Saxo.com. Det kan jeg anbefale, ikke mindst fordi de donerer 4,5 % af det man køber for til en velgørenhedsorganisation efter eget valg. Men vigtigst af alt har de rigtig mange bøger. Jeg fandt bla. Stieg Larssons "Mænd der hader kvinder" til kun kr. 90. Desuden blev det til lidt småbøger og en gave til min søde mand. Det var så der jeg opdagede at portoen var gratis, hvis man handlede for over kr. 500. Og man er jo økonomisk. Ergo kom Sara Blædels "Kun ét liv" også i kurven.

I morgen står den igen på fødselsdag. Kun for tøser....og måske lidt gin og tonic.

Puha, jeg sidder her og sveder. Men det er helt ok.

I dag har vi vaeret ude i den store natur. Vi startede med at ride paa elefanter, hvilket var lidt for spaendende i perioder. Det er altsaa kaempe store dyr. Man kunne koebe en pose bananer, og give den lidt undervejs. Men elefanten kendte udemaerket lyden af en saadan pose. Desuden var lige netop vores elefant noget af et madoere. Den stoppede konstant, og tiggede om mere. Paa et tidspunkt da den gik ned af en skraaning, kom jeg til at taenke paa, at hvis den nu faldt, saa ville jeg jo blive knust under den. Rimelig surt at overleve kraeft, og saa doe under en elefant paa en ferie, der kun er halvvejs. Efter rideturen var vi ude at vandre. Det var lidt angstprovokerende, naar man har et saa udfordrende forhold til edderkopper, som jeg har. Vi saa heldigvis ingen, men en masse spind, og store huller i jorden (jeg taenker, de er mange om at dele et hul, for jeg kan ikke holde det ud, hvis de virkelig er saa store). Turen var smuk, men ogsaa lidt haard, naar men nu ikke er i den bedste form. Bagefter var vi ude at rafte paa nogle bambusflaader. Det var ret vildt, og man blev meget vaad. Men vi saa en masse smuk natur, og grinede undervejs. Nu er vi saa tilbage i byen. I morgen gaar turen med fly til Krabi. Det glaeder jeg mig ogsaa vildt til. Jeg har ikke vaeret specielt glad for vores hotel her i Chiang Mai. Servicen er ikke noget at skrive hjem om, og der bor for mange danskere. Dem er jeg omgivet af hver dag, saa jeg synes, det er lidt sjovere at moede andre folk.

Fik vi shoppet i gaar? Jep. Vi har koebt loebesko. Aegte Nike til 1/3 af prisen. Skoent. Mine er en helt ny air-model, saa nu kan jeg sikkert flyve afsted. Desuden fik vi koebt en stor og en lille kuffert. Igen til ingen penge. Jeg elsker Thailand!