Jeg kan ikke helt huske, om jeg har fortalt, at manden lovede mig en gave, den dag jeg kunne løbe 5 km. I betragtning af at jeg kun kunne løbe 1 minut ad gangen, da jeg startede, virkede der ret uoverskueligt. Men masser af løb og noget der efterhånden kan kaldes at være i form, har givet pote. For en uge siden løb jeg for første gang mere end 5 km. Det var ikke i en prangende tid, men jeg gjorde det! For erfarende løbere lyder alt det her jo nok latterligt og som småtterier, men for mig, var det ret stort. Eneste problem med at nå sine mål er, at man jo så igen og igen (3 gange om ugen), skal gentage bedriften, og vel også på et tidspunkt tænke på at sætte nye mål. Men foreløbig arbejder jeg lige lidt på at kunne løbe flere minutter i træk. Rekorden er 19. Nå, men mine anstrengelser blev altså belønnet. Jeg fik skam hele 2 gaver, af min søde mand. Det var et hus fra Trip Trap, jeg havde ønsket mig. Vi har lavet en lille samling huse fra steder, der har betydet noget for os i vores liv. Her kan nævnes Ebeltoft Rådhus (fordi Aksel er født der) og aviskiosken ved Nørreport, fordi jeg passerede den hver dag i mange år. I den anden pakke var der håndvægte. Det var efterhånden blevet træls at stå der og løfte mælkekartoner (og nej, letmælk vejer ikke mindre!), så det var skam også et ønske, der blev opfyldt.

Det har været en stille uge på jobbet, og jeg har virkelig fået flyttet nogle bunker. Skønt.

I går fik jeg endelig min lille bitte bil tilbage. Som en ekstra bonus, havde de efterset bilen og GJORT DEN REN INDE OG UDE. Det var da fantastisk at komme ind i en bil uden krummer, jord, støv og døde fluer. Løse papirer, pixibøger og vandeflasker var pænt samlet et sted, og det var jo en fornøjelse at få sådan en vogn hjem.

Bagefter var det ned i byen og hente den tidligere omtalte pakke. Der var mod forventning ret øde på posthuset, så det gik nemt. Jeg nævnte det der med, at posten ikke havde ringet på. Damen ved kassen virkede lidt stram i betrækket, men manden der sad ved den næste kasse (og ikke havde kunder) blandede sig i samtalen, og gav mig ret i, at det var vildt irriterende. Hæ hæ, selv Post Danmarks egne medarbejdere bliver af og til snydt for pakker, og er trætte af det. Jeg nævnte, at postmanden måske slet ikke havde gidet at tage pakken med på cyklen, men bare havde skrevet sedlen hjemmefra og smidt den i postkassen. Damen argumenterede med, at det skam ikke var det almindelige postbud, der kom med pakker. Det var et pakkebud. Nå, men han har så heller ikke ringet på, og det er da morsomt, at sedlen så lå sammen med vores breve. Det kunne hun jo ikke sige så meget til. Det endte med at hun ville tage en kopi af pakkesedlen, og skrive at jeg klagede over, posten ikke ringede på. Fint. Så håber vi det hjælper en anden gang. Det bedste var næsten, at hendes kollega ved siden af gav mig ret i alt, og selv øffede over den ringe service.

Bagefter var der shopping. Man skal nemlig til 30-års fødselsdag i morgen. Der blev også shoppet en enkelt skokasse. Der var nemlig 25 %, og så koster det jo næsten ikke noget. Jeg fik vist aldrig vist billeder af de der kasser. De kommer jer. Jeg forestiller mig, de skal stå under trappen i vores nye hus.

Jeg har virkelig dummet mig. Selvom jeg har parkeret i min carport flere 1.000 gange, ramte jeg i går en af stolperne med højre forskærm og kofanger. Fuck. Lange ridser og en lille bule. Jeg blev bare så ked af det og tudede. Til morgen var jeg forbi værkstedet. Et hurtigt overslag var, at det ca. vil koste kr. 5.000 at gøre den god igen. Aah, pis altså. Typisk mig. Vi har en selvrisiko på kr. 3.600, og stiger ikke i præmie. Men det er alligevel lige penge, man skal have op af lommen. Æv.

I går var jeg ellers lige så glad. Vi skal jo som sagt bygge det der hus. Manden vil meget gerne have en indbygge kaffemaskine, og det skal han selvfølgelig have. Han har længe gået og spurgt mig, hvilken nyanskaffelse jeg så kunne tænke mig, når han nu får den der kaffemaskine. Indtil i går vidste jeg det ikke rigtig. Men efter endnu en træls snak om rengøring, besluttede jeg, at ”mine” penge skal bruges til rengøringshjælp. Det vil simpelthen være den bedste luksus, man kan tilbyde mig. Ingen fine maskiner eller selvkørende plæneklippere til mig. Næ, en der gider gøre det jeg hader alle mest, tak.

Men ak, nu har jeg lige brugt halvdelen af formuen på en total unødvendig skade på min lille bitte bil. Store klovn.

Søde venner fik en søn i dag. Dejligt for dem. Tillykke herfra. Vi glæder os til at se ham.

Det er søndag, jeg har fri, og solen skinner. Dejligt. Jeg fik vasket vinduer i formiddag. Herligt.

Har ellers bare hygget mig i dag. Læst aviser, bog (Pigen der legede med ilden) og set film. Der kom nemlig nye film med posten i går. Nu er det jo ikke fordi, jeg har et specielt gavmildt postbud. Nej, vi får film fra Lovefilm. Når man melder sig ind, beslutter man, om man altid vil have en, to eller tre film hjemme ad gangen. På nettet laver man så en ønskeliste, med alle de film man gerne vil se. Der er rigtig rigtig mange at vælge imellem. Filmene kommer så som sagt med posten, og når man har set dem, returnerer man dem i den vedlagte kuvert. Derefter modtager man (i vores tilfælde) 2 nye film fra ens ønskeliste. Smart, ikke?

I sådan en weekend uden planer, plejer jeg egentlig at være i biografen en gang eller to. Men jeg synes ikke lige, den lokale bio spiller noget jeg gider se, på tidspunkter der passer mig. Mit ønske-biograf-tidspunkt er kl 20. Så kan man nå at spise, og det bliver ikke for sent på en hverdag. Men jeg er åbenbart alene med det synspunkt. Her i byen sker det desværre aldrig. Da vi boede i København, var det lidt lettere. Empire har nemlig tit nogle rigtig gode spilletider for deres film.

Vi skal have noget temadag med efterfølgende kalas på jobbet på torsdag. Mit team arrangerer den mere festlige del. Jeg ville gerne skrive lidt mere om det, men det er jo hemmeligt, og hvem ved, hvem der læser med? Nå, men jeg fik forberedt lidt i går, men mangler stadig noget.

Fik I set det program i går om ham Jørn? For fanden det var forfærdeligt. Tænk at folk kan være så snot dumme. Nu er det jo ikke forbudt at være dum, men kunne de dog ikke lade være med at få børn, de alligevel ikke gider passe eller behandle ordenligt. Jeg synes bare, det er så uretfærdigt. Så sidder vi andre her, og ville bære den dreng gennem ild og vand og være evigt glade for hans ankomst, og kan ikke få børn. Det pisser mig af, men det gør mig selvfølgelig også rigtig ked af det. Så den dejlige mand måtte lige løsrive sig fra sit computerspil, og høre på mig der tudende øffede over, hvor uretfærdig verden er. Nu jeg var i gang, kunne jeg så også lige tude over, hvor uretfærdigt det var, at lige netop jeg fik kræft den gang. Jeg hørte mig selv sige: "Hvorfor får sådan nogle tåber, som de der forældre ikke kræft?" og "der er en masse mennesker, der hvert år forsøger at begå selvmord, hvorfor kan de ikke bare få kræft?". Nå, men her dagen derpå er mit normale humør vendt tilbage, og jeg må se med ironisk distance på gårsdagens tudetur. Nogle gange undrer det mig, at de der tanker om kræft stadig kan komme så voldsomt til udtryk. Vi snakker jo over 4 år, venner. Men det er nok naturligt, og skal vi ikke bare vedtage, at det er rigtig sundt? Eller bare at jeg er normal...eller at jeg bare fik en hjerneblødning i går. Måske skulle jeg bare slette dette indlæg.

Ham den anden skulle tidligt på arbejde i dag. Så vi stod op kl 03.30, så han kunne blive kørt til toget kl 5. Derefter tog jeg på arbejde, hvor jeg ankom kl 05.25. Det må simpelthen være rekord. Tror aldrig, jeg har været så tidligt på arbejde. Det gik fint at med at komme ind i bygningen, men inden for den sidste uge, var låsen ind til min afdeling åbenbart blevet kodet om. Så jeg stod jo der, og kunne ikke komme ind til mit skrivebord. Heldigvis stod der en sofa nede i hallen ved hovedindgangen. Den indtog jeg. Skoene af og benene op (så lærte jeg, at der er varme i gulvet lige der. Anede jeg ikke). Fra info-reolen blev indhentet diverse brochurer til at underholde mig med. Der blev læst om: Inovation Camp ved University College Lillebælt, en forening for ensomme unge, Konservativ Ungdoms syn på solidaritet og den sidste nye folder om organdonation. Således oplyst om emner af samfundsmæssig vigtighed, kunne jeg endelig rejse mig, da et par håndværkere trådte ind ad døren. De var heldigvis udstyret med den nøgle, der kunne lukke mig ind i afdelingen. Der var i sagens natur dejlig ro til at arbejde. Men for et b-mennske som mig, er det nu ikke en mødetid, jeg vil praktisere fremover. Da kl var 10, var jeg jo parat til at sove.

Jeg har ingen planer for weekenden. Herligt. Total ego-weekend med bøger og film. Og en lille smule vasketøj og evt vask af vinduer (ville nok klæde solidariteten her i huset, når en anden nu har gjort så dejligt rent i går. Alene).

Man har fået hints om, at der skrives for lidt her på bloggen. Så jeg må hellere i gang. Det er endda blevet foreslået, at man bruger sin arbejdstid på det. Men det kunne jeg da ikke finde på.

Jeg fik løst min lille udfordring med at skulle være alt for mange steder på en gang i søndags. Med stor hjælp fra min mor. Egentlig utroligt at man som 31-årig stadig må ty til hende, når det kniber. Der BLEV samlet ind foran Kvickly, der BLEV smurt mad til indsamlerne, og der BLEV samlet ind i Gudmehallerne (hvor GOG for resten vandt, og jeg så kampen gratis fra en af de bedste pladser). Det var jo en yderst givtig søndag for Kræftens Bekæmpelse. Over 30 mio. i bøtterne på landsplan. I Svendborg (inkl. gl. Gudme Kommune), var der en fremgang på 20 pct. i forhold til sidste år. Det var jo bare dejligt. Folk var også rigtig venlige og villige til at støtte den gode sag. Det er nu engang bare så meningsfyldt at lave den slags frivilligt arbejde.

Ugen har indtil videre været lidt hektisk. En del møder. Det tager jo en masse god tid. Men en var nede og løbe i tirsdags. Det gik helt vildt godt. Det er lige før, jeg har lyst til det igen. Jeg skal til gymnastik i dag, og lysten til motion skal nok forsvinde inden da.

I aften skulle vi så have gjort rent derhjemme. Men min søde, skønne, dejlige mand har lige meddelt, at han har gjort det. Han er godt nok fantastisk. Jeg hader så meget at gøre rent, og tænk så gør han det bare. Helt alene. Rigtig sejt.

Så kan en anden måske se tv i aften. Der kommer et dokumentarprogram, som jeg tydeligt husker, fra første gang det blev sendt. Om en baby der hed Jørn, som havde nogle helt håbløse forældre, der ikke fattede, at man skal se babyer i øjnene, og at man ikke kan smide dem op på skulderen. Dengang kom han vist heldigvis på et eller andet observationshjem, mens han forældre ”truede med” at få flere børn, hvis han blev tvangsfjernet. Det var så dybt godnat, kan jeg huske. Nu hvor jeg selv står her, og ingen børn kan få lige pt., virker det endnu mere grotesk, at selv de mindst begavede dårlige forældre kan få børn. Nå, men senere kommer der så et program om, hvordan det er gået drengen. Spændende. Jeg håber da det bedste, men inderst inde tvivler jeg på, han nogen sinde får det rigtig godt. Med mindre han da blev bortadopteret efter den første udsendelse.  Men det ved man jo godt, sker yderst sjældent i Danmark.

Og de der hustegninger? Jo, i morgen kunne vi få en pris. Men Aksel skal ud at sejle i morgen tidlig, så vi må holde vejret til i næste uge. Vi vil gerne snart videre, og have solgt vores lille hus, inden priserne dykker her i området også.

Her i maj skulle vi ellers til Høje Bøge Open Air. Der kom gode navne i år, og billetterne blev allerede købt i februar. Her 4 uger før arrangementet, kommer det så frem, at Big Fat Snake og Magtens Korridorer ikke kommer alligevel. Helt ærlig, det kan da ikke ske så tæt på koncertdagen. Nogen må have vidst, at de ikke kom, men bare ladet billetsalget fortsætte. Det er ikke orden. Nu overvejer vi så lige, om vi vil kræve pengene tilbage. For nu kommer Zididada i stedet og spiller. Det er på ingen måde lige så godt. De er bare irriterende, synes jeg.