Jeg har tidligere dyrket det faktum, at mit ur i højre side ikke passede. Men tiden gik, og jeg fandt aldrig en løsning. Så kom det der havemøbel-frem-og-tilbage-halløj, og klarede det hele for mig. For NU passer uret igen. Så har jeg et halvt år til at glæde mig over det, inden de der havemøbler igen skal flyttes.

Jeg skulle bare lige se, om en fængende overskrift trak læsere til. Jeg har nemlig været på et lille kursus i denne uge. I at skriver nyheder på Internettet. Det var ganske spændende. Jeg lærte fx, at man på nettet skal skrive kortere sætninger, end man ellers ville gøre. Så det kan I altså se frem til. Et andet vigtig element var, at man kun skal have én nyhed, i et indlæg. Det vil jeg prøve at overholde. Der kommer derfor ikke yderligere info om min laden og gøren, i de seneste dage. I hvert fald ikke i dette denne omgang.

I dag er en god dag. Jeg har set meget frem til denne dag, hvor begge mine eksamener på universitetet er overstået. De var begge skriftlige, og den sidste var i går. Jeg var ikke tilfreds, og troede helt sikkert, jeg var dumpet, da jeg rejste mig. Jeg syntes, jeg havde skrevet en masse vrøvl, og var rigtig ked af det. Bagefter talte jeg med mine medstuderende, og mange havde skrevet det samme (vrøvl?) som mig. Det hjalp lidt på humøret. Efterfølgende spiste jeg pizza med den søde læsegruppe, og det hjalp endnu mere. Der blev jeg nærmest overbevist om, at jeg måske eventuelt kunne være bestået. I dag er jeg lidt tilbage ved følelsen af, at det gik skidt, så det vil nok bølge lidt frem og tilbage, indtil jeg kender resultatet. Jeg havde bare håbet på den store forløsning, hvor jeg med god samvittighed kunne holde fri, og pakke bøger og noter væk. Men nej, det tør jeg ikke nu, for hvis nu… Der er reeksamen i februar, men det kan jeg ikke holde ud at tænke på. 4 timer mere med det dumme fag. Det gider jeg bare ikke. Heldigvis er der kommet resultat af den første eksamen. Jeg fik 4 (svarende til 7 på den gamle skala), og jeg er godt tilfreds. Det er jo dejligt, nu at kunne lægge det bag sig. Næste semester starter 1. februar, og faget er forfatningsret. Det løber over 2 semestre, og der er først eksamen i januar 2010.

Nu hvor alt det her eksamenslæsning forhåbentlig er overstået, har jeg set frem til en masse dejlige ting. Blandt andet skal der jo skrives lidt mere her på bloggen. Så må vi jo bare håbe, jeg kan finde på noget fornuftigt at skrive.

Til jul var jeg ellers heldig. Jeg har vundet et armbånd til kr. 4.000, og vil ned til guldsmeden i denne uge og se det. Det er noget med nogle led, man selv kan sammensætte til sit personlige smykke. Jeg er egentlig ikke så meget til armbånd, og jeg håber, jeg kan få lov at vælge noget andet. Men det finder jeg ud af i morgen.

Desuden skal jeg læse noget skønlitteratur. Det glæder jeg mig rigtig meget til. Jeg fik en del bøger til min fødselsdag i august og lidt i julegave også, men jeg har ikke haft tid til at læse dem. Lige nu står den på Blekingegadebanden. Den kommer jo som film her i foråret, men jeg er lidt i tvivl om, om jeg får tygget mig gennem begge bind inden da. Synes altså den er lidt langtrukken. Desuden står der en Camilla Läckberg krimi, og kigger på mig i reolen. Det er den nyeste (Mord og mandelduft), og jeg glæder mig til at høre nyt om Erica og Fjällbacka. I reolen venter også Hanne Vibeke Holsts Dronningeofret. Den glæder jeg mig også rigtig meget til at læse. De 2 første bøger i triologien var gode og velskrevne. Da Kronprinsessen kom, arbejdede jeg selv i et departement, og det var tydeligt, at Hanne Vibeke Holst reseacher meget og havde interviewet mange politikere og folk i centraladministrationen. Oplysningerne fremstod korrekt og troværdigt. At man jo så også kunne genkende mange af karaktererne, gjorde det bare til endnu bedre læsning. Det sjove er dog, at svenskerne har det på samme måde med deres politikere. De synes også, de kan genkende dem i bøgerne. Meeen, det holder da ikke. Det er jo Ritt, Elsebeth, Margrethe, Lotte, Hans mv. det handler om. Ikke nogen der hedder Göran eller Lina. Jeg glæder mig også rigtig rigtig meget til at læse Liza Marklunds En plads i solen. Jeg elsker simpelthen de bøger om Annika Bengtzon. Især de sidste bøger fra og med Røde Ulv har været rigtig rigtig gode. Jeg kan næsten ikke vente med, at finde ud af hvad der videre sker. Forleden så jeg det meste af filmatiseringen af Paradiset. Jeg havde helt glemt, hvordan Annika og Thomas mødte hinanden, men det fik jeg så lige genopfrisket (han arbejdede ved kommunen, og var gift i forvejen). Jeg har som det ses, mange sider foran mig. Det er da heller ikke realistisk, at jeg når at læse det hele i denne semesterpause. Ikke mindst set i lyset af min bekymring for gårsdagens eksamen.

Har lige opdaget, at mit fine ur i højre side er en time foran. Ved ikke lige, hvordan jeg får det på vintertid. Måske skal man bare acceptere, at uret på min blog kun passer halvdelen af året? Det vil jeg lige overveje.

Gid man også kunne få livet til at være en uge eller 2 foran eller bagud. Det ville altså være meget rart. Lige nu er jeg lidt presset, bla. fordi jeg har en pakkekalender, der skal være klar til 1. december, og jeg har endnu ikke alle gaver i hus eller pakket ind. På den anden side er jeg jo, som det ses nedenfor, noget utålmodig efter at det skal blive forår. Tænk hvis man bare kunne spole tiden frem. Forbi vinterkulde og eksamener. Egentlig også meget tillokkende...

Der er altså noget, jeg ikke helt forstår med det her blog. I den første halvdel af året, skrev jeg rigtig meget her. Jeg lagde meget energi og hjerte, men alligevel havde jeg kun meget få besøgende og endnu færre kommentarer. Efter jeg er startet studie, og har rigtig meget at se til, har jeg ikke fået skrevet ret meget. Hvad sker der så med besøgstallet? Jo det stiger, og sætter ny rekord gang på gang. Det forstår jeg jo ikke helt. Men der kan selvfølgelig være, at de fleste besøgende i virkeligheden er "gået forkert", og at der så bare er rigtig mange der gør det visse dage.

I det hele taget er det underligt, at man ikke ved hvem der læser med. På den anden side er det jo hele ideen med at offentliggøre sine tanker på nettet.

For resten er der flest besøgende om fredagen. Fejl eller ej.

Jeg har besluttet, at dette indlæg ikke skal handle om, hvor travlt jeg har, og en masse undskyldninger for ikke at have skrevet i 100 år. Så egentlig skal dette indlæg jo starte, hvor jeg slap i sommer. Min hukommelse er ikke den bedste (længe leve kemohjerne), så det bliver i korte træk.

Sommerferien startede med Langelandsfestivalen, men det har vi vist trampet rundt i. Jeg kan dog lige nævnte, at min telefon døde efter vandturen, men at jeg nu endelig er mobil igen. Også hvad angår sms og ørebøf (den slags kræver en kode, og hvor var den lige her 2 år efter anskaffelsen?).

Derefter gik turen til Bornholm. Den dag vi kom, var der så meget uvejr, at hurtigfærgen ikke sejlede. Resten af ugen var vejrmæssigt en noget blandet fornøjelse. Men desværre var det ikke alt for godt. Vi grillede en enkelt dag, men spiste indenfor. Vi boede i Sorthat/Muleby mellem Hasle og Rønne på nordvestsiden af øen. Derfra var vi på forskellige ture. Ikke så mange som sidste år, hvor vi jo nåede at se en hel del af øen. Denne gang blev det til vandring ved Helligdomsklipperne, aftenbesøg ved Hammershus, rundkirke og Bornholms Kunstmuseum. Sidstnævnte var en god oplevelse. De har ikke vildt meget kunst, men da vi var der, var der særudstilling af året pressefoto. Sådan noget er altid en stor oplevelse. Desuden blev det til en del km. i den lille bitte bil. En aften spiste vi på Brøddan i Gudhjem. Restauranten ligger smukt med flot udsigt ud over havet. Konceptet er buffet, men vi var uheldige, for maden var ikke noget at skrive hjem om. Den var kedelig, halvkold, og alt for tit og længe var fade og skåle tomme. Det er ikke i orden, når turistsæsonen endnu ikke er slut. Men måske var det netop problemet, for Aksel spiste der i vinter, og han fik virkelig god mad. En anden aften spiste vi på Svaneke Bryghus. Det var en helt anden oplevelse. Mad og vin var SÅ lækker. Hmm, det var en god oplevelse. Senere på aftenen var der fadøl og livemusik på havnen, så det var virkelig en vellykket aften. Årets ferie talte også en tur til Christiansø. Det var min første tur til øen, og heldigvis var det også den dag i hele ferien, hvor vejret var aller bedst. Det var en stor oplevelse at se øen, og ikke mindst høre dens historie. Til jeres store overraskelse, har jeg ikke fået billederne fra ferien overført til computeren….men måske vil der en dag komme billeder i dette indlæg.

Vel hjemme i det lille hus, havde vi set frem til dejlige dage i haven, på stranden, i kajakken eller andet dejligt. Men ak, igen et år hvor det meste af ferien regnede væk. Ikke en eneste gang, spise vi udenfor. Det var virkelig trist. I weekenden var vi til familiefest i Ebeltoft. Vi boede på Hotel Ebeltoft Strand, og det var virkelig et dejligt sted. Der fik jeg også sommerens eneste svømmetur. Men det var nu ikke, fordi der var høj sol og kolde drinks. Det var efter en løbetur, hvor jeg gik i med sveden drivende. Den blev hurtigt afløst af myrepatter! Egentlig skulle vi også have været i Djurs Sommerland. Det havde jeg set meget frem til, men det blev altså ikke til noget desværre. Jeg var i mange år i sommerland hvert år. Faktisk synes jeg, det er meget sjovere som voksen. Så næste år må jeg insistere.

Den sidste uges ferie kom der endnu mere regn. Jeg var seriøst inde og lede efter billige rejser. Vi kunne nok også godt være kommet af sted, men Aksel er desværre ikke så meget til små græske øer med badestrande og drinks. Vi overvejede også at tage bilen og køre sydpå. Men vi havde alligevel kun en uge, så den ide blev heller ikke til noget. Så sov vi i stedet en hel masse og gik i biografen. Desuden blev ferien brugt på at holde formen ved lige og ligefrem forbedre den. Jeg havde eller givet mig selv lov til ikke at træne og til gengæld spise is i ferien. Men hvem gider spise is i 17 C og regn? Så i stedet blev der løbet og trænet, og ferien kostede ikke ekstra kg. For resten har jeg fået målt min fedtprocent igen. På 3 måneder, er den faldet med 37 pct. Jeg har kun tabt ca. 4 kg, men fedtprocenten er altså faldet voldsomt. Jeg er rigtig stolt….og kan nu tage mine cowboybukser af uden at åbne dem.

Da jeg vendte tilbage til jobbet, var det som om jeg ikke rigtig kunne komme i gang igen. Ikke bare den der feriesløvhed, men jeg følte mig bare ret modløs. Følte også jeg havde så meget om ørerne, at jeg var ved at miste overblikket. Nu går det meget bedre.

Jeg er jo startet på jura på deltid ved SDU. Det er rigtig fedt. Undervisningen er de fleste lørdage og også engang imellem fredag aften. Der er meget at læse, og det er da hårdt, men rigtig spændende. Min udfordring er, at det er underligt pludseligt at skulle dele sit professionelle hjerte mellem studie og arbejde. Før var der kun arbejdet og afdelingen i mine tanker, men nu er der også studiet. Der er lidt svært at acceptere.

September bød også på Stafet For Livet i Svendborg. Det var en rigtig stor oplevelse. Stafetten var til fordel for Kræftens Bekæmpelse og foregik over 24 timer, som symbol på, at kræftpatienter kæmper hele døgnet. Vi startede stafetten med en såkaldt fighterrunde for tidligere og nuværende kræftpatienter, og da mørket faldt på, var der en flot lysceremoni, til minde om dem der tabte kampen, og dem der stadig kæmper. Hele dagen var der god underholdning på pladsen, og vi endte med at indsamle over kr. 40.000 til den gode sag. Jeg havde selv fornøjelsen af at gå på banen om natten, og da solen stod op. Det var virkelig specielt og en stop oplevelse.

Vi skal flytte ud af det lille hus her 1/10, og det er der nogenlunde styr på. Vi har lejet et lille hus ude på landet. Det var virkelig klamt, men efter mange timers rengøring mv. tror jeg nu på, at det nok skal gå. Det er jo forhåbentlig max et halvt år, vi skal bor der. De ting der skal til opmagasinering er kørt af sted, og det vi derudover ikke skal bruge derude, er pakket i flyttekasser og stablet i et lille rum ude i huset. Så der bliver ikke meget at flytte på søndag. Aksel og fætter Martin har virkelig gjort et stort arbejde, men jeg bare har været på arbejde, trænet eller læst.

Alt er ok. Jeg har bare haft alt for travlt til at få skrevet på bloggen. Mine gode intensioner druknede i sommerregn, arbejde, studiestart og Stafet for Livet. Jeg har en masse gode blogindlæg i mit hjerne, som forhåbentlig en dag kommer herind.

I ventetiden kan I jo læse lidt om mit hjertebarn i denne tid: Stafet for livet

Så er der lagt an til endnu en arbejdsuge. Vi er kun 2 på pinden i denne uge, og på en eller anden måde, føles det som om, det så er fuldt legalt at komme sent, gå tidligt og skrive blog-indlæg i arbejdstiden. Men det er det jo slet ikke!

Jeg var forbi værkstedet med min lille bil til morgen (i ved nok, at carporten angreb mig!), og nu er jeg så udstyret med en gammel Opel som lånebil. I virkeligheden er den sikkert ikke ret gammel, men når man selv har en bil, der kun er lidt over et år, føles det her som et lig. Den larmer helt vildt, sluger benzin, og lugter bare af våd hund og gammel mand. Sidstnævnte skyldes nok mere, at det er en LÅNEbil, der køres af en masse forskellige mennesker.

Lørdag var vi ude at se et sommerhus, vi evt. kan leje indtil vores nye hus er færdig. Derefter afhentede vi det søde barn, og kørte til Egekov. Det var rigtig hyggeligt, og hun nød alle legepladserne. Vi fik også leget gemme i labyrinten. Rigtig sjovt. Desuden fik hun tigget sig til en tøjhest....og is. Skønt at være 3 år. Hesten hedder for resten Malene...selvom Aksel gav hende den. Efter at have leget og løbet et par timer, kørte vi til havnefest i barndommens by. Det var noget af en fesen oplevelse. Slet ikke som da man selv rendte rundt, og brugte alle lommepengene på radiobiler og luftgynger. Men det var jo meget hyggeligt at se familien. Det søde barn fik så også guffet kager, slik, pølser og endnu en is. Så hun var nok hyggelig at få med hjem?

Ja jeg ved det godt. Det er lige frækt nok ikke at opdatere sin blog i så mange dage. Undskyldninger er der nok af. Der er så travlt på det ferieramte College, og der sker 1000 ting derhjemme også. Arbejdsmængden skulle gerne blive bedre om 2 ugers tid. Det bliver rart. Mht de hjemlige hændelser, ja så blev huset jo altså solgt. Men der har jo været lidt med underskift og snak med mægler, bank og advokat. Heldigvis har den søde mand været hjemme i 12 dage, og har klaret en stor del af opgaverne. Nu er der så gang i den mht det nye hus. Vi har nu fået en kontrakt, og var i dag til møde med vores advokat. Forhåbentlig kan vi snart skrive under, og så for alvor glæde os til huset. Vi har været til møde med arkitekten, og valgt vigtige ting som tagsten og indvendige døre mv. Puha, jeg kan allerede mærke, at det bliver en fælde, det der med lige at vælge noget andet end standartmodellen. Jeg må være stærk....eller bare PRØVE at kæmpe imod lysten til hver eneste gang at vælge noget der er lidt mere lækkert.

i weekenden skal jeg til et homeparty. Det er hverken plasticbøtter eller tøj, der skal vises frem, og mærkes på. Man skulle så blive 31 år, inden man kom til sit livs første dildoparty. Det skal nok blive rigtig sjovt, men jeg er ret genert på det område, så I skal ikke regne med et seriøst referat eller en liste over evt. indkøb!

De sidste weekender gik med familiebesøg både her og der. Hyggeligt. Ikke mindst at se den søde niece igen. Hun bliver bare så stor. I lørdags var vi til Kulinarisk Sydfyn. Et stort område fyldt med lækre specialiteter af enhver art. Det var rigtig godt. Mmm, der var meget lækkert at smage på, og det havde da så også sin effekt på balancenerven. Men det hang måske sammen med, at jeg valgte at fejre livet med en flaske Cava....uden at dele den med andre. Ikke smart. Især ikke næste dag. Jeg lærer det åbenbart aldrig.

Den sidste måned har jeg ellers været ret seriøs mht kost og motion. Jeg har trænet eller løbet 3 gange om ugen og spist en masse grøntsager. De få kiks har mest været lidt (for meget) alkohol og efterfølgende "medicin" mod tømmermænd. Hvad er så belønningen for denne indsats? Tjaa, den er så mindre end 1,5 kg tabt på 30 dage. Æv hvor er det bare uretfærdigt. Jeg ved, at det er de lortepiller, jeg tager. Selvfølgelig skal jeg glæde mig over de indofiner, jeg får udløst, og at jeg kommer i bedre form. Men jeg kunne altså godt tænke mig, at der var lidt at se på hofterne også.

Der er stadig færre og færre der besøger min blog. Så hvis du læser dette så tillykke, du er en sjældent art :-) Måske skriver jeg ikke om noget, der er interessant, eller måske gør jeg ikke nok opmærksom på min blog. Tjaaa. I tidligere indlæg har jeg jo også fortalt, at jeg mest blogger for min egen skyld. Så pyt med at ingen læser med....eller ja sådan er det jo bare.

Der er ikke sket meget den sidste uge. Indtil i dag var ugens nyhed, at jeg får trænet ret meget og regelmæssigt for tiden. Det vil sige 3 gange om ugen. Samtidig stå den på 2 kg. gulerødder på 3 dage. Ved ikke lige hvad jeg har gang i, men jeg vil virkelig gerne blive lidt mindre fed. Efter et par uger med ovenstående program, må jeg dog med skam meddele, at vægten ikke er ædret ret meget. Jeg hader så meget den medicin. Under normale omstændigheder skulle kiloene jo rasle af en. Det burde de i al fald. Nå om ikke andet kan jeg glæde mig over, at jeg kommer i bedre og bedre form. Min normale løberute er nu ved at være for kort, så jeg må ud på nye eventyr.

Men hov var der en nyhed der var mere interessant? Joo det var der vist. Der har været 3 forskellige ude og se vores hus. Det ene par er afskrevet. Det andet par så huset for 2. gang i lørdags. De havde medbragt en eller anden slægtning, der er byggesagkyndig. Han havde gennemgået alt, og udtalt uhyrligheder så som at vores 1,5 år gamle badeværelsesgulv i det nye badeværelse skulle hakkes op. Hvis jeg havde været her, var jeg nok blevet lige så sur som da der blev lavet tilstandsrapport ,-) I dag kom de så med deres bud. Det var uanstændigt lavt. Men vi kan kun grine af det. Lige inden denne besked, ringede mægler og fortalte, at den 3. der havde set vores hus i forrige uge, var dukket op igen. Han havde ellers afskrevet hende, men nu havde hun været i banken, og hun var klar til at byde. Ok, fedt nok. Hendes bud er under den pris huset er sat til. Vi har summet lidt på det, og i morgen ringer jeg til mægler, og kommer med vores prisforslag. Vi vil slå halvdelen af det hun foreslår af, og så får hun gardiner, persienner, skrivebord og evt. opvaskemaskine med. Så må vi se hvad hun siger. Med lidt held er huset solgt inden weekenden.

Jeg fik ny kollega i dag. Det tegner godt, tror jeg.

Det var så dagens store begivenheder fra en søvnig villavej i provinsen.

Efter snart 5 måneder med denne her blog, fandt jeg så endelig ud af at indsætte billeder. Derfor kan I nu med flere måneders forsinkelse se mig foran den store liggende budda i Bangkok, og så må jeg hellere få sat flere billeder ind fremover.

Jeg skal være den første til at undskylde mit lange fravær her på bloggen. Jeg skriver jo mest her for min egen skyld, men jeg kan jo også godt se, at der ind imellem er nogen af jer derude, der læser med....eller i al fald forvilder sig herind.

Med min kemohjerne kan det være svært at huske, hvad jeg har oplevet siden sidst. Men jeg ved da, at det er blevet sommer. Hurra. Her i landet har vi efterhånden kun 2 årstider: Efterår og sommer. Det er som om de andre 2 er afskaffet. Men jeg nyder det fantastiske vejr. Skønt med sandaler og nederdel. Hvis bare vejret er, mindst som det er nu indtil midt i september, så skal jeg nok lade være med at brokke mig....eller ja jeg finder jo nok på noget at øffe over :-)

I sidste uge var det jo heligdag. Skønt. Desværre gik min dag med at gøre rent. Fredag var jeg alene på job. Det betød ro, og en del arbejde fra hånden. Dagen fortsatte med et besøg i Ikea Tåstrup. Skøøønt sted for en kvinde med sit shoppinggen på rette sted. Især når hun måske snart får et helt nyt hus, at putte svensker møbler ind i. Lidt mere om det senere.

Lørdag var vi jo til Høje Bøge. Det var en god og hyggelig dag men sol og musik. Mange var der for oplevelsens skyld og holdt skovtur, men jeg nød nu altså musikken. Anne Linnet var super fed. Synd der ikke var flere, der sang og dansede med.

I denne uge er den søde mand hjemme. Han har skiftet bordplade i køkken og ordnet vinduer. Han er bare sej. I dag har jeg fri. Lidt skal man vel have for at have været på arbejde i fredags :-). Vi skal i banken og tale hus. Alt ved huset er næsten på plads, og nu skal vi så lige tale med banken igen. Men jeg tror måske, vi kan sige ja til huset inden længe. Spændende. Vi vil også gerne snart videre herfra. Naboen, hvis hus er nøjagtig magen tl vores, sætter sit hus til salg i dag. Vores hus er noget pænere end deres (nyt badeværelse fx) så nu tror jeg, vi bare sætter det her til salg også. Køberne skal jo findes i samme gruppe, og der mener vi, at vi står stærkest.

Jeg synes, der er lidt stress på pt. Der er så meget at lave på arbejdet, og jeg hader bare fornemmelsen af, at noget smutter mellem fingerne på en, fordi man ikke opdager fejl, eller får gjort noget ved dem. Nu omorganiserer vi afdelingen lidt, og får flere kolleger. Det glæder jeg mig til.

Forleden var jeg til noget møde i København. Benyttede lejligheden til at spise frokost med en tidl. kollega, og besøge den gamle afdelingen. Men meget er virkelig forandret, og jeg føler ikke rigtig noget for det sted mere. Ok at være der, men også ok at lukke den bog.

Man har fået hints om, at der skrives for lidt her på bloggen. Så jeg må hellere i gang. Det er endda blevet foreslået, at man bruger sin arbejdstid på det. Men det kunne jeg da ikke finde på.

Jeg fik løst min lille udfordring med at skulle være alt for mange steder på en gang i søndags. Med stor hjælp fra min mor. Egentlig utroligt at man som 31-årig stadig må ty til hende, når det kniber. Der BLEV samlet ind foran Kvickly, der BLEV smurt mad til indsamlerne, og der BLEV samlet ind i Gudmehallerne (hvor GOG for resten vandt, og jeg så kampen gratis fra en af de bedste pladser). Det var jo en yderst givtig søndag for Kræftens Bekæmpelse. Over 30 mio. i bøtterne på landsplan. I Svendborg (inkl. gl. Gudme Kommune), var der en fremgang på 20 pct. i forhold til sidste år. Det var jo bare dejligt. Folk var også rigtig venlige og villige til at støtte den gode sag. Det er nu engang bare så meningsfyldt at lave den slags frivilligt arbejde.

Ugen har indtil videre været lidt hektisk. En del møder. Det tager jo en masse god tid. Men en var nede og løbe i tirsdags. Det gik helt vildt godt. Det er lige før, jeg har lyst til det igen. Jeg skal til gymnastik i dag, og lysten til motion skal nok forsvinde inden da.

I aften skulle vi så have gjort rent derhjemme. Men min søde, skønne, dejlige mand har lige meddelt, at han har gjort det. Han er godt nok fantastisk. Jeg hader så meget at gøre rent, og tænk så gør han det bare. Helt alene. Rigtig sejt.

Så kan en anden måske se tv i aften. Der kommer et dokumentarprogram, som jeg tydeligt husker, fra første gang det blev sendt. Om en baby der hed Jørn, som havde nogle helt håbløse forældre, der ikke fattede, at man skal se babyer i øjnene, og at man ikke kan smide dem op på skulderen. Dengang kom han vist heldigvis på et eller andet observationshjem, mens han forældre ”truede med” at få flere børn, hvis han blev tvangsfjernet. Det var så dybt godnat, kan jeg huske. Nu hvor jeg selv står her, og ingen børn kan få lige pt., virker det endnu mere grotesk, at selv de mindst begavede dårlige forældre kan få børn. Nå, men senere kommer der så et program om, hvordan det er gået drengen. Spændende. Jeg håber da det bedste, men inderst inde tvivler jeg på, han nogen sinde får det rigtig godt. Med mindre han da blev bortadopteret efter den første udsendelse.  Men det ved man jo godt, sker yderst sjældent i Danmark.

Og de der hustegninger? Jo, i morgen kunne vi få en pris. Men Aksel skal ud at sejle i morgen tidlig, så vi må holde vejret til i næste uge. Vi vil gerne snart videre, og have solgt vores lille hus, inden priserne dykker her i området også.

Her i maj skulle vi ellers til Høje Bøge Open Air. Der kom gode navne i år, og billetterne blev allerede købt i februar. Her 4 uger før arrangementet, kommer det så frem, at Big Fat Snake og Magtens Korridorer ikke kommer alligevel. Helt ærlig, det kan da ikke ske så tæt på koncertdagen. Nogen må have vidst, at de ikke kom, men bare ladet billetsalget fortsætte. Det er ikke orden. Nu overvejer vi så lige, om vi vil kræve pengene tilbage. For nu kommer Zididada i stedet og spiller. Det er på ingen måde lige så godt. De er bare irriterende, synes jeg.

Aaaah, fik igen slettet et langt blogindlæg. Jeg er simpelthen en klovn. Jeg må prøve igen.

Mit skrivebord og jeg flyttede kontor i dag. Det er den 4. plads på 1 år, jeg sidder på nu. For noget tid siden dukkede en flok mennesker fra en anden afdeling op på vores kontor, og så sig om. De blev selvfølgelig tilbudt hjælp, men nej, de var kommet for noget ganske andet. Den ene spørger så "hvor skal I så flytte hen"? "Æh, vi skal ikke flytte, for vi er lige flyttet ind...". Men det skulle vi altså. Vi vidste det bare ikke endnu. Ret ufed måde at få beskeden på. Senere forlød det, at den samme herre selv havde fået at vide, han skulle flytte fra sit nuværende lokale, fordi andre kom, og så på det. Efter sigende skulle han være blevet møg sur. Det forhindrede ham så alligevel ikke i at gøre det samme mod os. Utroligt. Vi synes jo, han er lidt af en nar. Vi har efterladt kikset Las Vegas julepynt og en visen plante til ham. Så kan han lære det! Lidt barnlig har man vel lov at være?

Der er kommet spændende tegninger på det hus, vi måske skal bygge. Det ser rigtig godt ud, og jeg glæder mig vildt til at tale med Aksel om det kl 22. Nu lyder det måske som om, vi kun taler sammen på faste tider...det gør vi måske også. Vi taler, når Bornholmstrafikkens sejlplan tillader det. For I vil vel ikke have at styrmanden sejler ind i noget? Eller at vi skal betale svensk mobiltakst?

Jeg var nede i motionscentret og løbe efter arbejde. Jeg er rigtig stolt af mig selv. Men forvent nu ikke for meget. Jeg benytter stadig enhver cahnce for at slippe. Men det var nu 2. gang i denne uge, jeg løb, så lidt må I altså gerne rose mig!

Jeg er smuttet sydpå til mit barndomshjem i Lundeborg. Faktisk sidder jeg her i mit gamle værelse, der stadig har lyserødt tapet, og de der spejle fra 80´erne, der støder op mod hinanden, og har sorte "knapper" i hjørnerne. Man er nemlig blevet inviteret på brun sows, som kun ens mor kan lave den. Mmmm. Jeg glæder mig selvfølgelig også meget til at vise hustegningerne frem. Jeg håber meget, de vil tage del i min iver og glæde.

Jeg havde så lige skrevet et indlæg om, at jeg ikke før nu, havde evnet at gøre min blog synlig for andre....det indlæg fik jeg slettet, så jeg er altså ikke den store ørn til det her med blog endnu.

Bortset fra det, så er januar jo godt i gang. Men den er også lang, og jeg er lidt stresset. Men det er nok mest fordi JEG REJSER 18 DAGE TIL THAILAND om en uge. Vi har aldrig været der før, men alle taler jo så godt om det. Rejsen har vi selv lavet sammen med C & C Travel (tak til min første læser, der lærte mig at indsætte links). Turen går fra Kastrup via Paris og videre til Bangkok med Air France. Der bliver vi i 3 dage. Derefter går turen med nattog til Chiang Mai, og til sidst med fly ned til Krabi i Sydthailand, hvor den står på badeferie. Vi skal bor her...... hvis nogen skulle være interesseret. Man tjekker ind inde i byen, og sejles så til hotellet. Det bliver bare så spændende alt sammen. Jeg vil forsøge at skrive om vores oplevelser undervejs.

Ja, så det blev det altså 2008. Jeg indleder året med at springe med på vognen og få mig en blog. Jeg ved endnu ikke helt, hvad jeg vil bruge den til, og om nogen overhovedet gider læse den. På den anden side er mange blogs vel egentlig også mest interessant for bloggeren selv?

En blog bør vel handle om det, der fylder ens liv. Hmm, på sådan en kold januardag, synes man jo ikke der er så meget at fortælle om. Og så alligevel. For hverdagen bør være festen. Livet skal nydes, også selvom det er koldt, mørkt, og man er røvtræt. Jeg er dog ikke selv så god til det. Men man kan jo øve sig.

Hvad bør et nyt år så handle om? Tjaa, lige nu venter jeg spændt på, hvad 2008 vil bringe. 8 har altid været mit lykketal, så mon ikke der er noget godt i posen til mig? Året kunne jo været det år, hvor vi fik et nyt hus? Eller hvor vi søgte adoption? Store og ukendte emner. Mere kendt er det, at vi her i januar skal 18 dage til Thailand. Jeg glæder mig selvfølgelig helt vildt.

Det var så mit livs første blogindlæg. Tak fordi du læste med så langt.