Jeg skulle bare lige se, om en fængende overskrift trak læsere til. Jeg har nemlig været på et lille kursus i denne uge. I at skriver nyheder på Internettet. Det var ganske spændende. Jeg lærte fx, at man på nettet skal skrive kortere sætninger, end man ellers ville gøre. Så det kan I altså se frem til. Et andet vigtig element var, at man kun skal have én nyhed, i et indlæg. Det vil jeg prøve at overholde. Der kommer derfor ikke yderligere info om min laden og gøren, i de seneste dage. I hvert fald ikke i dette denne omgang.

I dag er en god dag. Jeg har set meget frem til denne dag, hvor begge mine eksamener på universitetet er overstået. De var begge skriftlige, og den sidste var i går. Jeg var ikke tilfreds, og troede helt sikkert, jeg var dumpet, da jeg rejste mig. Jeg syntes, jeg havde skrevet en masse vrøvl, og var rigtig ked af det. Bagefter talte jeg med mine medstuderende, og mange havde skrevet det samme (vrøvl?) som mig. Det hjalp lidt på humøret. Efterfølgende spiste jeg pizza med den søde læsegruppe, og det hjalp endnu mere. Der blev jeg nærmest overbevist om, at jeg måske eventuelt kunne være bestået. I dag er jeg lidt tilbage ved følelsen af, at det gik skidt, så det vil nok bølge lidt frem og tilbage, indtil jeg kender resultatet. Jeg havde bare håbet på den store forløsning, hvor jeg med god samvittighed kunne holde fri, og pakke bøger og noter væk. Men nej, det tør jeg ikke nu, for hvis nu… Der er reeksamen i februar, men det kan jeg ikke holde ud at tænke på. 4 timer mere med det dumme fag. Det gider jeg bare ikke. Heldigvis er der kommet resultat af den første eksamen. Jeg fik 4 (svarende til 7 på den gamle skala), og jeg er godt tilfreds. Det er jo dejligt, nu at kunne lægge det bag sig. Næste semester starter 1. februar, og faget er forfatningsret. Det løber over 2 semestre, og der er først eksamen i januar 2010.

Nu hvor alt det her eksamenslæsning forhåbentlig er overstået, har jeg set frem til en masse dejlige ting. Blandt andet skal der jo skrives lidt mere her på bloggen. Så må vi jo bare håbe, jeg kan finde på noget fornuftigt at skrive.

Til jul var jeg ellers heldig. Jeg har vundet et armbånd til kr. 4.000, og vil ned til guldsmeden i denne uge og se det. Det er noget med nogle led, man selv kan sammensætte til sit personlige smykke. Jeg er egentlig ikke så meget til armbånd, og jeg håber, jeg kan få lov at vælge noget andet. Men det finder jeg ud af i morgen.

Desuden skal jeg læse noget skønlitteratur. Det glæder jeg mig rigtig meget til. Jeg fik en del bøger til min fødselsdag i august og lidt i julegave også, men jeg har ikke haft tid til at læse dem. Lige nu står den på Blekingegadebanden. Den kommer jo som film her i foråret, men jeg er lidt i tvivl om, om jeg får tygget mig gennem begge bind inden da. Synes altså den er lidt langtrukken. Desuden står der en Camilla Läckberg krimi, og kigger på mig i reolen. Det er den nyeste (Mord og mandelduft), og jeg glæder mig til at høre nyt om Erica og Fjällbacka. I reolen venter også Hanne Vibeke Holsts Dronningeofret. Den glæder jeg mig også rigtig meget til at læse. De 2 første bøger i triologien var gode og velskrevne. Da Kronprinsessen kom, arbejdede jeg selv i et departement, og det var tydeligt, at Hanne Vibeke Holst reseacher meget og havde interviewet mange politikere og folk i centraladministrationen. Oplysningerne fremstod korrekt og troværdigt. At man jo så også kunne genkende mange af karaktererne, gjorde det bare til endnu bedre læsning. Det sjove er dog, at svenskerne har det på samme måde med deres politikere. De synes også, de kan genkende dem i bøgerne. Meeen, det holder da ikke. Det er jo Ritt, Elsebeth, Margrethe, Lotte, Hans mv. det handler om. Ikke nogen der hedder Göran eller Lina. Jeg glæder mig også rigtig rigtig meget til at læse Liza Marklunds En plads i solen. Jeg elsker simpelthen de bøger om Annika Bengtzon. Især de sidste bøger fra og med Røde Ulv har været rigtig rigtig gode. Jeg kan næsten ikke vente med, at finde ud af hvad der videre sker. Forleden så jeg det meste af filmatiseringen af Paradiset. Jeg havde helt glemt, hvordan Annika og Thomas mødte hinanden, men det fik jeg så lige genopfrisket (han arbejdede ved kommunen, og var gift i forvejen). Jeg har som det ses, mange sider foran mig. Det er da heller ikke realistisk, at jeg når at læse det hele i denne semesterpause. Ikke mindst set i lyset af min bekymring for gårsdagens eksamen.

Med fare for at lyde nørdet…men er typografien på nummerplader ikke blevet ændret? Nu befinder jeg mig dagligt på de danske veje, og jeg synes altså, at nye nummerplader ser lidt anderledes ud. Det er dem der starter med ZP. Hvad skal det nu være godt for? Hvis vi skulle have andre nummerplader i det her land, var det så ikke nærliggende, at det var de der EU-plader, vi skulle til at køre rundt med?

Når man sådan kører i bil, er der jo god tid til mange tanker. Jeg har fx undret mig over, at en Smart Car er på hvide plade. Hey, hvem gider betale den store afgift, når man alligevel ikke har et bagsæde? Det forstår jeg ikke. Så er der ambulancer. De er også på hvide plader. De har heller ikke et bagsæde, men ok, der er jo mennesker bagi, og så er det vel ikke en varebil? Endelig er der rustvogne. Hvordan kan de være på hvide plader? De har vel ikke i den forstand passagerer med…. I al fald ikke nogen der kræver sikkerhedsseler.

Nu vi er ved det der med biler: Vi fik endelig den lille bitte bil tilbage i fredags. Den har været på værksted i over 1 måned, og gensynsglæden var stor. Desværre havde værkstedet glemt at lave 60.000 km eftersyn, og ved vask dukkede der en ny ridse op. Så nu skal jeg undvære den igen i næste uge. Måske skylder jeg lige at fortælle, at manden 10. december ramte et rådyr (måske var det Rudolf?). Der skete ikke ham noget, men dyret døde på stedet, og den lille bil blev slemt skadet. Jeg kunne lige snige den til værkstedet næste morgen. Inde på deres parkeringsplads formåede jeg så at bakke ind i anden bil. For fanden altså. Det var så lige en skade og en selvrisiko mere. Æv. Det var få dage efter en p-afgift og en dyr farbøde til husstanden. Så det var ikke så sjovt, som det lyder nu. Eneste formildende omstændighed var, at dyret smagte rigtig godt!