Hæ hæ, vi er jo nogen, der har ferie efter arbejde i morgen tirsdag. NU er det jo sommer, så det er helt perfekt, først at skulle have ferie nu. Jeg glæder mig max. Men er det ok at hygge sig over, at andres ferie er slut? Bare en lille bitte smule?

Først skal ferien bruges på et par dage på Langelandsfestival. Jeg skal hjælpe til i Brest Friends-teltet. Jeg er der i min egenskab af tidligere brystkræftpatient, og man kan så komme og spørge mig og de andre om alt muligt....eller bare købe en t-shirt eller donere nogle penge. Så hvis du er til festival, så kig forbi.

På søndag tager jeg til Bornholm og møder manden. Han skal arbejde indtil da. Vi holder så 6 dages ferie på solskinsøen. Og det der med solskin har bare at holde. Sidst vi var der, regnede og blæste det. Det var så tåget, at vi ikke kunne se toppen af Hammershus. Men denne gang kunne jeg godt tænke mig, at der bare er sol og sommer. Mine forældre skal med denne gang. Jeg håber, vi får en dejlig ferie.

Resten af ferien indeholder ikke de store planer. Vi skal til familiefest midt i det hele, men derefter kan det være, vi finder på et eller andet. Her kan alt ske lige fra storbyferie i Rom over øtur til Malta eller måske bare lidt på tur i den lille bitte bil. Vi burde også begynde at rydde lidt op på fx loftet. Vi skal jo flytte om 2 måneder. Men nu ser vi...

Man var til dejlig fest i lørdags. Den søde kusine blev 30 og det blev fejret. Sikke en fest. Jeg var helt øm næste dag af at have danset så meget. Men der var dog lige en enkelt klaphat med til festen, jeg vil fortælle om. Han var uheldigvis min bordherre. Overfor mig sad den anden søde kusine (der ikke havde fødselsdag), og ved siden af hende, sad en klovn. Han sked på at vi andre sad og spiste, og røg lystigt smøger uden at tage det mindste hensyn. Klaphatten ved siden af mig derimod, spurgte pænt, om det var ok, han rød, mens jeg spiste. Jeg svarede, at siden han nu spurgte, så ville jeg foretrække, hvis han ikke røg. Han sad et par sekunder, og tændte så alligevel cigaretten. Helt ærlig! Hvor latterlig kan man være. Hvorfor skulle han spørge, når han ikke rettede sig efter svaret? Jeg fatter ikke det der med rygning. Folk kan ryge som de vil, men det er altså træls, når vi andre ikke kan blive fri. Min last er chokolade, og alt der kan ædes, men det generer i det mindste ikke andre. Jeg ved, at det er en meget følsom debat, men jeg synes virkelig, det nogle gange er svært. Det er så fedt, at værtshuse nu er røgfri. Men det er træls, når man ender med at sidde alene tilbage, fordi alle andre er udenfor eller sidder og ryger i et glasbur.

Jeg kan ikke helt huske, om jeg har fortalt, at manden lovede mig en gave, den dag jeg kunne løbe 5 km. I betragtning af at jeg kun kunne løbe 1 minut ad gangen, da jeg startede, virkede der ret uoverskueligt. Men masser af løb og noget der efterhånden kan kaldes at være i form, har givet pote. For en uge siden løb jeg for første gang mere end 5 km. Det var ikke i en prangende tid, men jeg gjorde det! For erfarende løbere lyder alt det her jo nok latterligt og som småtterier, men for mig, var det ret stort. Eneste problem med at nå sine mål er, at man jo så igen og igen (3 gange om ugen), skal gentage bedriften, og vel også på et tidspunkt tænke på at sætte nye mål. Men foreløbig arbejder jeg lige lidt på at kunne løbe flere minutter i træk. Rekorden er 19. Nå, men mine anstrengelser blev altså belønnet. Jeg fik skam hele 2 gaver, af min søde mand. Det var et hus fra Trip Trap, jeg havde ønsket mig. Vi har lavet en lille samling huse fra steder, der har betydet noget for os i vores liv. Her kan nævnes Ebeltoft Rådhus (fordi Aksel er født der) og aviskiosken ved Nørreport, fordi jeg passerede den hver dag i mange år. I den anden pakke var der håndvægte. Det var efterhånden blevet træls at stå der og løfte mælkekartoner (og nej, letmælk vejer ikke mindre!), så det var skam også et ønske, der blev opfyldt.

Det har været en stille uge på jobbet, og jeg har virkelig fået flyttet nogle bunker. Skønt.

I går fik jeg endelig min lille bitte bil tilbage. Som en ekstra bonus, havde de efterset bilen og GJORT DEN REN INDE OG UDE. Det var da fantastisk at komme ind i en bil uden krummer, jord, støv og døde fluer. Løse papirer, pixibøger og vandeflasker var pænt samlet et sted, og det var jo en fornøjelse at få sådan en vogn hjem.

Bagefter var det ned i byen og hente den tidligere omtalte pakke. Der var mod forventning ret øde på posthuset, så det gik nemt. Jeg nævnte det der med, at posten ikke havde ringet på. Damen ved kassen virkede lidt stram i betrækket, men manden der sad ved den næste kasse (og ikke havde kunder) blandede sig i samtalen, og gav mig ret i, at det var vildt irriterende. Hæ hæ, selv Post Danmarks egne medarbejdere bliver af og til snydt for pakker, og er trætte af det. Jeg nævnte, at postmanden måske slet ikke havde gidet at tage pakken med på cyklen, men bare havde skrevet sedlen hjemmefra og smidt den i postkassen. Damen argumenterede med, at det skam ikke var det almindelige postbud, der kom med pakker. Det var et pakkebud. Nå, men han har så heller ikke ringet på, og det er da morsomt, at sedlen så lå sammen med vores breve. Det kunne hun jo ikke sige så meget til. Det endte med at hun ville tage en kopi af pakkesedlen, og skrive at jeg klagede over, posten ikke ringede på. Fint. Så håber vi det hjælper en anden gang. Det bedste var næsten, at hendes kollega ved siden af gav mig ret i alt, og selv øffede over den ringe service.

Bagefter var der shopping. Man skal nemlig til 30-års fødselsdag i morgen. Der blev også shoppet en enkelt skokasse. Der var nemlig 25 %, og så koster det jo næsten ikke noget. Jeg fik vist aldrig vist billeder af de der kasser. De kommer jer. Jeg forestiller mig, de skal stå under trappen i vores nye hus.

Jeg går, og venter på en pakke, der skal komme med Post Danmark. Jeg vidste, hvornår den blev afsendt, og regnede ud, at den ville ankomme på en dag hvor manden var hjemme til at tage imod. Han var hjemme hele dagen, havde endda et vindue åbnet, så ingen kunne i tvivl om, at her var der nogen hjemme. Kunne man så forvente, at postmanden ringede på, og overrakte pakken? Ja, det kunne man vist godt. Gjorde han så det? Nej, han smed en seddel i postkassen om at man næste dag kunne hente sin pakke på posthuset, og sneg sig afsted igen. Jeg vil væde på, han slet ikke havde pakken med. Pokkers også man ikke var der. Så havde jeg løbet efter ham ned ad vejen og råbt: "Hvor er min pakke...". Hvad havde han så gjort? Uh, sådan noget irriterer mig. Man har jo ikke en chance, når pakken nu en gang er sendt med Post Danmark.

Der har jo også lige været den der snak om, at svenskerne kun får post 5 dage om ugen, og at vi kunne forvente det samme efter Post Danmark fusionerede med deres svenske fætter. Det vil være endnu en forringelse. For det bliver jo selvfølgelig lørdag, vi så ikke får post. Hvis man endelig skulle droppe en dag, skulle det da være mandag. Der kommer alligevel ingen breve.

Som kronen på værket kunne man nævnte de højere og højere priser på porto, og de lange køer på posthuset (kommer der kun for at hente de pakker, de ikke gider levere). Køerne er lige så lange, som dengang man stod i kø for at betale regninger. Jeg fatter det ikke.

Nå, men det var lige dagens øf. Fortsat god sommer :-)

Så er der lagt an til endnu en arbejdsuge. Vi er kun 2 på pinden i denne uge, og på en eller anden måde, føles det som om, det så er fuldt legalt at komme sent, gå tidligt og skrive blog-indlæg i arbejdstiden. Men det er det jo slet ikke!

Jeg var forbi værkstedet med min lille bil til morgen (i ved nok, at carporten angreb mig!), og nu er jeg så udstyret med en gammel Opel som lånebil. I virkeligheden er den sikkert ikke ret gammel, men når man selv har en bil, der kun er lidt over et år, føles det her som et lig. Den larmer helt vildt, sluger benzin, og lugter bare af våd hund og gammel mand. Sidstnævnte skyldes nok mere, at det er en LÅNEbil, der køres af en masse forskellige mennesker.

Lørdag var vi ude at se et sommerhus, vi evt. kan leje indtil vores nye hus er færdig. Derefter afhentede vi det søde barn, og kørte til Egekov. Det var rigtig hyggeligt, og hun nød alle legepladserne. Vi fik også leget gemme i labyrinten. Rigtig sjovt. Desuden fik hun tigget sig til en tøjhest....og is. Skønt at være 3 år. Hesten hedder for resten Malene...selvom Aksel gav hende den. Efter at have leget og løbet et par timer, kørte vi til havnefest i barndommens by. Det var noget af en fesen oplevelse. Slet ikke som da man selv rendte rundt, og brugte alle lommepengene på radiobiler og luftgynger. Men det var jo meget hyggeligt at se familien. Det søde barn fik så også guffet kager, slik, pølser og endnu en is. Så hun var nok hyggelig at få med hjem?

Jeg har fået en ny yndlingssang. Dels har den en flot titel, men den handler også om en kvinde, der gør alt det, man selv har haft lyst til i sin fortid. For har vi ikke alle sammen haft håbløse ekskærester? Tekst og video er rigtig morsom, så nyd den her:

I dag kom en besked, jeg havde ventet længe på. Den kom lidt på en ”forkert måde”, men alligevel. Efter sommerferien skal jeg nemlig læse jura på deltid på universitetet. Det er jeg rigtig glad for, og meget lettet over, at jeg kom ind. Da jeg søgte, var jeg egentlig ret rolig, men som tiden gik, og jeg ikke hørt noget, blev jeg mere og mere utryg. Det resulterede i lidt tåre og indre kaos. Men nogle gange er det måske også meget godt, at blive rystet lidt i troen. Jeg har lavet en aftale med min arbejdsgiver, om at kunne læse en dag om ugen. De betaler også deltagergebyr og bøger. Ironisk nok var det på den baggrund, jeg fik besked om, at jeg er inde. Der kom nemlig en regning til min arbejdsgiver! Når nu uni kræver penge op, så må man vel forvente, at jeg er optaget?

Jeg er bare rigtig glad og lettet. Men også meget nervøs, og bange for jeg ikke kan klare det. Mit udgangspunkt er, at jeg ikke kan, for så kan man jo kun blive overrasket. Jeg er så bange for, at jeg ikke kan administrere min tid, og så er jeg bange for, at min kemohjerne forhindrer mig i, at kunne huske. Jeg tør slet ikke at tænke på, at jeg kan fuldføre studiet. Vi starter op med familieret, så i det mindste når jeg da at lære om arv, skilsmisse, særeje osv. J

I weekenden skal vi ud og se et sommerhus, vi muligvis kan leje i vinter, hvor vi jo er husvilde. Derefter skal vi passe barn til søndag. Det bliver sikkert hyggeligt. Vi har talt om at tage til Egeskov. Det vil hun sikkert elske.

Hmm, måske burde man fejre dagens glade nyhed. Vi skal i banken i dag og underskrive lånet på 2 mio. Når man pludselig skylder så mange penge, kan man vel dårlig tillade sig at fejre…eller hvad? Måske en lille bitte smule? Måske er der nogen, som inviterer en ud at spise, eller synes, man skal have et par nye sko?

Jeg synes, jeg har så meget om ørerne. Derfor er det fantastisk, at det nu er weekend. Der er ikke de store planer, så jeg håber, jeg kan få ladet godt op. Den kommende uge byder på 16 ansættelsessamtaler, hvor man jo er nød til at være på toppen hver eneste gang. Det skylder man simpelthen de mennesker, der har søgt job ved os. Mandag går det løs i Jelling, så der handler det også om en del kørsel på motorvej.

Det blev ret hektisk i går eftermiddags, inden jeg kunne gå på weekend. Der var en del sager, der lige skulle klappes af, inden andre gik på ferie. Snak frem og tilbage, betød at jeg kom ½ time for sent hjem. Jeg havde en aftale med en mand fra en krditforening, men han måtte så stå og vente på mig. Heldigvis var det jo godt vejr. Han skulle vurdere huset på vegne af køber, så jeg var egentlig lidt ligeglad. Det er stadig respektløst at komme ½ time for sent, især når han kun var her 4 minutter! Nå, han skriver det nok på som overarbejde.

I aftes var jeg til dildoparty ved kusinen. Det blev anbefalet, at man testede de vibrerende tingster mod næsen, for at mærke de forskellige måder, de kan vibrere på. Hvad første det til? Jo, jeg sad og nyste hele tiden. Jeg har hele tiden vidst, at kraftigt lyst kunne udløse nys hos mig, men at dildoer mv. også kunne sætte gang i det, anede jeg ikke.

Så fik vi den endelige facadetegning af vores kommende hus. Uh, jeg glæder mig så meget. Jeg har forsøgt at indsætte tegningen. Men det blev rigtig småt. Nu har jeg trukke det lidt større, men så bliver det mere grumset. Jeg håber, det alligevel er muligt at få et indtryk af hvordan det bliver: 

Huset er et svensk træhus, men vi får det beklædt med mursten. Nedenunder får vi et stort køkken-alrum med udgang til haven. Desuden badeværelse og 2 pænt store værelser. Ovenpå bliver der stue, badeværelse, kontor og soveværelse med walk-in-closet. Fra kontoret bliver der desuden udgang til 49 m2 tagterasse. Der kommer vi sikkert til at bruge meget tid. Især fordi der jo nok går mange år, inden man får en have med privatliv. Under terrassen er der carport. Belært af tiligere oplevelser, bliver den uden midterstolpe. Hele huset forventer vi at flytte ind i i det sene forår 2009.

Ja jeg ved det godt. Det er lige frækt nok ikke at opdatere sin blog i så mange dage. Undskyldninger er der nok af. Der er så travlt på det ferieramte College, og der sker 1000 ting derhjemme også. Arbejdsmængden skulle gerne blive bedre om 2 ugers tid. Det bliver rart. Mht de hjemlige hændelser, ja så blev huset jo altså solgt. Men der har jo været lidt med underskift og snak med mægler, bank og advokat. Heldigvis har den søde mand været hjemme i 12 dage, og har klaret en stor del af opgaverne. Nu er der så gang i den mht det nye hus. Vi har nu fået en kontrakt, og var i dag til møde med vores advokat. Forhåbentlig kan vi snart skrive under, og så for alvor glæde os til huset. Vi har været til møde med arkitekten, og valgt vigtige ting som tagsten og indvendige døre mv. Puha, jeg kan allerede mærke, at det bliver en fælde, det der med lige at vælge noget andet end standartmodellen. Jeg må være stærk....eller bare PRØVE at kæmpe imod lysten til hver eneste gang at vælge noget der er lidt mere lækkert.

i weekenden skal jeg til et homeparty. Det er hverken plasticbøtter eller tøj, der skal vises frem, og mærkes på. Man skulle så blive 31 år, inden man kom til sit livs første dildoparty. Det skal nok blive rigtig sjovt, men jeg er ret genert på det område, så I skal ikke regne med et seriøst referat eller en liste over evt. indkøb!

De sidste weekender gik med familiebesøg både her og der. Hyggeligt. Ikke mindst at se den søde niece igen. Hun bliver bare så stor. I lørdags var vi til Kulinarisk Sydfyn. Et stort område fyldt med lækre specialiteter af enhver art. Det var rigtig godt. Mmm, der var meget lækkert at smage på, og det havde da så også sin effekt på balancenerven. Men det hang måske sammen med, at jeg valgte at fejre livet med en flaske Cava....uden at dele den med andre. Ikke smart. Især ikke næste dag. Jeg lærer det åbenbart aldrig.

Den sidste måned har jeg ellers været ret seriøs mht kost og motion. Jeg har trænet eller løbet 3 gange om ugen og spist en masse grøntsager. De få kiks har mest været lidt (for meget) alkohol og efterfølgende "medicin" mod tømmermænd. Hvad er så belønningen for denne indsats? Tjaa, den er så mindre end 1,5 kg tabt på 30 dage. Æv hvor er det bare uretfærdigt. Jeg ved, at det er de lortepiller, jeg tager. Selvfølgelig skal jeg glæde mig over de indofiner, jeg får udløst, og at jeg kommer i bedre form. Men jeg kunne altså godt tænke mig, at der var lidt at se på hofterne også.